relation: https://orgprints.org/id/eprint/1592/ title: Optimere egenkontrollen for primærproduktion til råmælksost creator: Dahl, Majbrit Wigø subject: Food security, food quality and human health subject: Dairy cattle description: Problematikken omkring råmælksoste er, at det ikke er tilladt at producere dem i Danmark, men kun at importere dem. Det skyldes de danske myndigheders fortolkning af det EU-direktiv (92/46/EØF af 16. juni 1992), som fastsætter reglerne omkring produktion og behandling af rå mælk. De danske myndigheder mener, at konsum af råmælksoste giver øget sundhedsrisiko og derfor ikke bør produceres, da det ikke er muligt at opretholde en tilfredsstillende hygiejne uden at varmebehandle mælken. Dette har givet anledning til debat gennem tiden, da nogle mejerister og kendte kokke mener, at råmælksoste smager bedre end pasteuriserede oste og derfor kan give levnedsmiddelindustrien et kvalitetsløft. Formålet med opgaven er derfor at undersøge, om og hvordan det er muligt at styre produktionen af den rå mælk, således at sundhedsrisiko forbundet med konsum bliver mere acceptabel. Gennem et litteraturstudium bestemmes de kontamineringskilder, som antages at have betydning for mikrofloraen i rå mælk. Desuden gennemgås den lovgivning, som er gældende for produktionen af mælk, som sælges til mejerier. Ud fra egne observationer på gård X sammenholdt med resultaterne fra litteraturstudiet, udarbejdes et egenkontrolprogram for mælkeproduktionen. Gård X er en økologisk bedrift med 130 malkekøer, som er knyttet til gårdmejeri X, der behandler gårdens mælk. Mælkeproduktionens risikofaktorer frem til opbevaringstanken defineres, de kritiske styringspunkter (CCP) bestemmes, og der udarbejdes procedurer for disse. Det ugentlige kimtal på gård X viste sig at svinge mellem 3.000 og 12.000 cfu pr. ml rå mælk over en periode på 8 uger i 2003. De kontamineringskilder, som antages at have størst betydning for mikrofloraen i den rå mælk, er den personlige hygiejne, antallet af sygdomsfri smittebærere og syge dyr, forekomsten og typen af mastitis, anvendelse af sprøjtemidler og gødning på de marker, som bruges til kvægfoder, kvaliteten af ensilagen, vandkvaliteten, renheden af kvæget, som igen er påvirket af opstaldningen og strøelsestypen, pattebehandlingen inden malkningen, formalkningen, framalkningen samt rengøringen af procesudstyret (malkemaskiner, rørsystem og opbevaringstank). Af disse betydende kontamineringskilder er det kun kvaliteten af ensilagen, vandkvaliteten, malkningen og især pattebahandlingen, formalkningen og framalkningen samt rengøringen af procesudstyret, der kan betragtes som CCP'er. Det vurderes dog ikke at være muligt at sikre, at den rå mælk ikke indeholder patogen bakterier eller andre sundhedsfarer ved at etablere et egenkontrolprogram, men det er muligt at mindske tilstedeværelsen. date: 2003-07 type: Report type: NonPeerReviewed format: source language: en identifier: /id/eprint/1592/1/1592.doc identifier: Dahl, Majbrit Wigø (2003) Optimere egenkontrollen for primærproduktion til råmælksost. [A HACCP based food safety programme for the production of raw milk for processing og cheese.] KVL , Department of Dairy and Food Science.