eprintid: 1347
rev_number: 2
eprint_status: archive
userid: 5
dir: disk0/00/00/13/47
datestamp: 2003-09-25
lastmod: 2010-04-12 07:28:10
status_changed: 2009-08-20 14:20:27
type: other
metadata_visibility: show
item_issues_count: 0
doclang: da
publishedas: Notat
projects: da2b01
fundingpart: main
refereed: never
budget: 0
docurl: http://www.lr.dk/kvaeg/informationsserier/lk-meddelelser/1190.htm
publicfulltext: TRUE
creators_name: Mogensen, Lisbeth
title: Hvordan søger de økologiske mælkeproducenter at sammensætte en 100% økologisk fodring
ispublished: pub
subjects: 1dairy
keywords: Økologiske 100 pct fodring, køer, foderrationer, 
abstract: Baseret på svar fra 18 konsulenterne vurderes det, at ydelsen ved overgang til 100% økologisk fodring er reduceret i halvdelen af besætningerne. Dette på trods af, at landmændene har forsøgt at opretholde samme foder- og ydelsesniveau. Der er kommet øget fokus på grovfoderkvaliteten, alligevel nævner flere konsulenter, at en for dårlig  grovfoderkvalitet er en af de største barrierer for 100% økologisk fodring. Ligesom de mener, at omkostningerne til tilskudsfoderet kan blive for høje, hvis næringsstofkravene skal opfyldes, og at der derfor ud fra en fysiologisk vurdering er for meget korn  i rationerne. Det hyppigst anvendte tilskudsfoder i såvel sommer- som vinterratioen var kraftfoderblandinger og korn. En trediedel af landmændene gav således over 4 kg korn per ko per dag. Hvor der tidligere typisk blev indkøbt konventionel rapskage købes nu en 100% økologisk kraftfoderblanding. Op mod hver fjerde landmand har dog øget det dyrkede areal per ko ved overgang til 100% økologisk fodring og konsulenterne skønner, at der dyrkes en større andel af tilskudsfoderet på bedriften efter overgang til 100% økologisk fodring. Græsensilage er stadig det hyppigste anvendte grovfoder, og flere har øget andelen af kløvergræs i sædskiftet efter overgang til 100% økologisk fodring. Men andelen af majs øges, og majsensilage bliver nu brugt i op mod hver fjerde økologiske ration. ”Nye” økologiske foderemner i form af formalede lupinfrø og rapsfrø har kun i begrænset omfang vundet indpas. Her er der tilsyneladende en klar rådgiver- eller naboeffekt, da det er i bestemte områder, disse afgrøder er indført.
date: 2003
date_type: published
institution: Danmarks JordbrugsForskning
department: Jordbrugsproduktion og Miljø
full_text_status: public
fp7_project: no
access_rights: info:eu-repo/semantics/openAccess
citation:    Mogensen, Lisbeth    (2003) Hvordan søger de økologiske mælkeproducenter at sammensætte en 100% økologisk fodring.   Danmarks JordbrugsForskning , Jordbrugsproduktion og Miljø.        
document_url: /id/eprint/1347/1/sp_skema_opg_LIM.doc