Synlige forskelle i sædskifteforsøget

Summary

Så kom nedbøren. Efter det meget varme og tørre forår er det helt rart med lidt almindeligt køligt regnvejr. På sandjorden på Jyndevad er der allerede vandet tre gange. Det skyldes dog delvist at vi i år har ændret vandingspraksis.
I de tidligere år har vi benytte gængs praksis med at vande op til fuld markkapacitet. Nyere forskningsresultater viser dog, at det på sandjord er meget vanskeligt at fugte jorden op igen efter en tør periode. Vandet vil have en tendens til at strømme ned i nogle enkelte "fingre" i jorden. Her kan der samtidigt ske udvaskning af især kvælstof.
Vi har derfor i år valgt kun at vande med ca. 15 mm ved et vandunderskud på 30 mm. Erfaringer fra andre forsøg på Jyndevad viser, at det totalt set vil kunne spare vand, uden at det går ud over udbyttet. Det er vores håb, at det også vil kunne medvirke til at hindre nitratudvasking i vækstsæsonen. Denne nitratudvaskning er en af årsagerne til at udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen her er betydeligt lavere end på de øvrige forsøgssteder.
Ukrudtsbekæmpelse
Regnvejret har drillet lidt på lerjorden på Holeby. Her er roerne ved udgangen af maj endnu ikke radrenset. Jorden er simpelt hen for våd. Så roerne er heller ikke blevet tyndet ud endnu. Vi har udsået dobbelt plantetal, så vi kan tåle at miste nogle planter, f.eks. ved skadedyrsangreb.
På Foulum er der meget ukrudt i vårsæd med udlæg. Her er der ikke foretaget mekanisk ukrudtsbekæmpelse, fordi vi valgte at så udlægget samtidigt med kornet. Sidste år blev udlægget på grund af vejret først sået noget senere. Det gav en meget svag etablering af især kløver, som blev udsat for hård konkurrence fra både ukrudt og afgrøde. Udlægget er i år etableret betydeligt bedre. Der vil dog stadig være en del konkurrence fra ukrudtet.
På Jyndevad er udlægget først sået den 2. maj efter en blindstrigling og to efterfølgende ukrudtsharvninger. Her er udlægget dog også spiret godt frem, og afgrøderne på Jyndevad er generelt ikke helt så konkurrencestærke som på Foulum, så her får udlægget alligevel en chance. Også på Flakkebjerg er udlægget etableret godt og har taget ordentligt fat efter, at der er kommet regn.
På Jyndevad dyrkes vinterhvede og vårhvede på dobbelt rækkeafstand for at gøre det muligt at radrense. Det er også lykkedes godt nok i vinterhveden, men i vårhveden står der stadig en del hvidmelet gåsefod i kornrækkerne. Hvor der er givet gødning ser det ud til at dette ukrudt vil have gode muligheder for at overvokse kornet. Husdyrgødningen er udbragt i såbedet inden såningen. Det har desværre den effekt, at det gøder ukrudtet mindst lige så meget som afgrøden.
Virkning af efterafgrøder
Sidste år var der alle steder en god virkning af efterafgrøder på udbytterne i vårbyg. Merudbyttet for efterafgrøder varierede fra 9 til 11 hkg/ha. På sandjorden i Jyndevad ser der igen i år ud til at blive en god virkning af efterafgrøden. Derimod synes der at være en mindre effekt på Foulum end sidste år. Det kan hænge sammen med, at græsset sidste år blev fræset inden pløjningen. I år har vi sparet denne behandling og pløjet græsset ned direkte.
Fræsningen kan have haft en positiv effekt på mineraliseringen af kvælstof i græsset. Dermed kan tidspunktet for kvælstoffets tilgængelighed have passet bedre til afgrødens behov. Forsøg på Foulum har vist, at fræsning af afgræsningsmarker forud for pløjning om foråret kan øge udbytte og kvælstofoptagelse i vårbyg. Derimod har forsøg med tilsvarende behandlinger på Jyndevad ikke givet forskel. Her er måske igen et sted, hvor jordtypen spiller en rolle.