Vend tilbage til :

Borgen, A. 1998:

Tidsler - en gave fra himlen.

Økologisk jordbrug 180:12

Der er for tiden en debat i gang om forskningsmetoder i økologisk jordbrug. Der holdes både internationale workshops om det, og i regi af FØJO holdes der den 27/10 en temadag om emnet. Lad mig i den forbindelse give et bidrag til debatten.

Tidsler i marken er noget mange økologiske landmænd har oplevet. Jeg er selv ingen undtagelse. En løsningstrategi til dette problem undersøges for tiden i en række forskningsprojekter, hvor forskellige metoder undersøges. Det drejer sig om diverse maskiner som mekaniske sakse, gummiruller, der trækker tidslerne op, generatorer, der dræber tidslen med elektrisk stød m.m. Meget tyder på, at tidselproblemet kan løses med en eller flere af disse metoder, og til en pris, der kan gøre dem rentable, når det sammenholdes med udbytteeffekten.

Ud fra en traditionel videnskabsteoretisk betragtning kan undersøgelsen af disse metoder kritiseres for af være for reduktionistiske på samme måde som diverse sprøjteforsøg, fordi effektiviteten hellere burde vurderes ud fra en systembetragtning. Man kunne derfor forestille sig, at den endelige evaluering af metoderne underlægges en livscyklusanalyse, der inddrager energiforbrug ved maskinfremstilling, bortskaffelse af brugte maskindele, alternativ anvendelse af landmandens tid m.v. En sådan systemanalyse ville ikke være uforenelig med metoderne, og ville tilfredsstille kritikken for reduktionisme.

Jeg er for så vidt ikke uenig i kritikken, men jeg mener, at hvis man skal kritisere den type forskning ud fra en økologisk tankegang, er der noget andet, og mere alvorligt galt.

Tidslernes velsignelse

Tidsler er ikke noget problem! En tidsel er en plante, og kan ikke være et problem lige så lidt som tyngdeloven kan være det. Hvis huset falder sammen over hovedet på dig, så skal du ikke gå hen at give tyngdeloven skylden. Og hvis der er så mange tidsler, at du ikke kan leve med det, så er det altså ikke tidslernes skyld. Så er det dig, der ikke har indrettet dig efter, at der eksisterer tidsler. Og det er netop det, man skal gøre i et økologisk dyrkningssystem.

Tidsler er en gave fra himlen, som vi skal lære at værdsætte! Tidsler har som ingen anden plante et kraftigt forgrenet og dybtgående rodsystem, som er i stand til at løsne en kompakt jord op. Den er i stand til at hente næringsstoffer op fra dybe jordlag, som ellers er utilgængelige for de fleste afgrøder. Tidslerne har dermed nogenlunde den samme funktion som de store arter af regnorme. Tidslen lever i symbiose med en lang række insekter, og er således en suveræn planteart, når målestokken er biodiversitet

Uden tidsler vil det derfor være nødvendigt at dyrke et areal ved siden af marken, hvor der kan dyrkes nektarplanter, grøngødningsplanter og energiafgrøder til at skaffe energi til at grubbe jorden med, for at kompensere for tidselmanglen. I et økologisk dyrkningssystem vil halmen fra produktionen normalt blive brugt som jordforbedringsmiddel, ofte efter omsætning i et husdyr. Tidsler har en meget høj foderværdi, og er et værdsat fodermiddel af især drøvtyggere.

Det udbyttetab, som man i tidselbefængte marker registrerer i mængden af korn til høst, kan derfor blive opvejet af en forbedret næringsværdi af halmen, først som forbedret foderværdi, og senere som en større mængde husdyrgødning pr. arealenhed. Da næringsstoffer i et økologisk dyrkningssystem af flere grunde altid bør være den primære udbyttebegrænsende faktor, kan en vis tidselmængde derfor være en direkte fordel for den samlede produktions størrelse.

Nu skal mennesker jo ikke leve af kød alene, og vi har derfor en interesse i at dyrke andet end tidsler til foderformål. Eksempelvis er tidsler en pestilens i en rækkeafgrøde som grønsager og roer. Før sådanne afgrøder er det derfor i praksis nødvendigt, at have et meget lavt tidseltryk. Grønsager og andre rækkeafgrøder har generelt et stort krav til næringstoffer, hvorfor de normalt bør placeres tæt på kløvergræsmarken i sædskiftet, hvor der er meget få tidsler. Maskinel bekæmpelse af tidsler vil kun være relevant, når tidseltrykket er meget højt, og hvor i sædskiftet er der det? Det vil der kun være, hvis det er længe siden, at der har været en kløvergræsmark, fordi tidslerne stort set forsvinder efter en velplejet flerårig kløvergræsmark.

Så hvad er problemet med tidslerne? De bliver kun et dyrkningsm æssigt problem, hvis man har et dårligt sædskifte, eller hvis man ikke har en ordentlig udnyttelse af de mange positive ting, som tidslerne bidrager med. Har man derfor flere tidsler i marken end man ønsker, må det tages som udtryk for, at marken har behov for en afgrøde med tidslens egenskaber: Dybtgående rodsystem, flerårighed, opbygning af organisk materiale i jorden, brydning af pløjesål, m.m.

Tidsleforskning ud fra et økologisk natursyn bør derfor gå på at forebygge opformering af tidsler eller ved at forbedre udnyttelsen af tidslernes positive egenskaber, og ikke ved symptombehandling med store dyre og teknisk komplicerede maskiner, der vil fjerne tidslerne uden at fjerne årsagerne til, at tidslerne opformeres i uhensigtsmæssig omfang.

De økologiske principper

I økologisk jordbrug er det princippet, at man skal forebygge frem for at helbrede, og man skal "gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre at alle levende organismer lige fra mikroorganismer til planter og dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller" som der er formuleret i LØJs avlsgrundlag (Landsforeningen Økologisk Jordbrug 1998). Den overordnede målsætning er at udvikle et dyrkningssystem, der fungerer som et selvregulerende økosystem.

Reglerne for økologisk drift er tilstræbt sammensat på en sådan måde, at landmanden på den ene eller anden måde bliver straffet, hvis han ikke følger principperne. En uacceptabel opformering af tidsler kan betragtes som naturens straf for en dyrkningspraksis, der ikke følger principperne. Det er så tilladt at gribe ind med visse direkte bekæmpelsesmetoder, som f.eks. hakning af tidsler, for at redde landmanden ud af en situation, hvor vor viden om dyrkning har været utilstrækkelig, og straffen derfor har v æret for hård; men det ændrer ikke på, at den direkte bekæmpelse fundamentalt set er en u ønsket form for reguleringsstrategi. Når pesticider og kunstgødning er forbudte, er det ikke bare fordi de kan gå i grundvandet, men fordi disse metoder er uforenelige med princippet om at udvikle et selvregulerende økosystem. De kan kun bruges som symptombehandling.

Forskning i direkte bekæmpelse kan medvirke til at øge det økologiske jordbrugs økonomiske konkurrencesituation, og dermed fremme omlægningen til økologisk jordbrug. Øget omlægning og øget interesse vil også give øget interesse for principperne bag økologisk jordbrug. På kort sigt er det derfor popul ær forskning hos de økologiske landmænd, og i visse tilfælde kan det være en simpel nødvendighed for økonomisk overlevelse, og dermed for at have et system, der kan videreudvikles.

Min pointe er, at det ikke er metoderne eller forskningen, der medvirker til at videreudvikle det økologiske jordbrug i en økologisk retning. Problemet er, at det vil fastlåse det økologiske landbrug i en teknologi, der ikke er optimal ud fra de økologiske principper, og dermed hæmme en videre økologisk udvikling af systemet. Det er dermed medvirkende til at inddefinere økologien - gøre det til en teknisk rentabel og acceptabel niche i landbrugssystemet. Og dermed modvirke det, som er det største potentiale i økologien: At være løftestang for et paradigmeskift i samfundets natursyn.

Anders Borgen er Ph.D.-studerende på Landbohøjskolen og medlem af LØJs forskningsudvalg