home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Produktions- og miljømæssig samt økonomisk vurdering af økologiske svineproduktionssystemer baseret på slagtesvins fouragering

Hermansen, J.E. and Jakobsen, M. (2014) Produktions- og miljømæssig samt økonomisk vurdering af økologiske svineproduktionssystemer baseret på slagtesvins fouragering. Aarhus University , Department of Agroecology.

[thumbnail of 27753.pdf] PDF - Danish/Dansk
Limited to [Depositor and staff only]

954kB


Summary

I økologisk svineproduktion som den foregår i Danmark i dag, har søer på friland i vid udstrækning mulighed for at udføre naturlig adfærd. Både søer og slagtesvin får tildelt grovfoder, har relativt meget plads at bevæge sige på og har adgang til friland og udendørs arealer. Disse fordele menes at være basis for det lave antibiotikaforbrug der ses i den økologiske svineproduktion (Bonde & Sørensen, 2004; Edwards, 2005).
Der er imidlertid også en række ulemper af miljø- og velfærdsmæssig karakter knyttet til især den økologiske slagtesvineproduktion. Stort set alle slagtesvin kommer på stald i forbindelse med fravænning, hvor de har adgang til udendørsarealer med beton underlag (Hermansen et al., 2005). Dermed har grisene ikke samme mulighed for at udføre naturlig adfærd såsom eksempelvis rodeadfærd, som ved frilandsproduktion. Desuden tildeles slagtesvinene betydelige mængder kraftfoder i form af bl.a. proteinfoder og korn. Går grisene på friland bidrager det til en kraftig næringsstofbelastning, og dermed forøges risikoen for kvælstoftab til omgivelserne (Eriksen & Kristensen 2001; Sommer et al., 2001; Hermansen et al. 2004; Quintern & Sundrum 2006). Kun ca. 30 % af det kvælstof som slagtesvin indtager med foderet tilbageholdes i grisene indtil slagtning (Eriksen et al., 2006). Studier har vist et kvælstof overskud per hektar på 270 kg N med 71 grise ha-1 (Salomon et al., 2007) og 388 og 507 kg N ha-1 i systemer med 91 grise ha-1 hvor der fodres henholdsvis restriktivt og ad libitum (Eriksen et al., 2006).
I teorien vil det være muligt at reducere den økologiske svineproduktions næringsstofbelastning samt i endnu højere grad give grisene mulighed for at udføre naturlig adfærd ved at øge grisenes indtag af føde fra de arealer de beslaglægger. Udgangspunktet er grisens opportunistiske altædende natur og dens unikke evne til at fouragere både under og over jordoverfladen (Andresen, 2000; Beattie & O´Connell, 2002). Tidligere studier har vist, at drægtige søer kan hente op til 60 % af deres næringsbehov ved afgræsning af kløvergræs (Fernandez et al., 2006). I nylige forsøg er det fundet, at slagtesvin kan hente 20-25 % af deres energibehov ved fouragering på kløvergræs (Kongsted & Therkildsen, 2014) og lucerne (Jakobsen og Kongsted, 2014) samt op til 60 % ved fouragering på jordskokker (Kongsted et al., 2013), såfremt de fodres restriktivt med kraftfoder. Det giver en 10-60 % bedre ’foderudnyttelse’ vurderet som kg kraftfoder per kg tilvækst, men samtidig en reduktion i tilvækst. Tilsvarende tyder det på, at protein indtaget fra afgræsset lucerne kan udgøre op til 40 % af slagtesvins samlede proteinindtag ved fouragering på en veletableret lucernemark (Jakobsen, 2014). Forsøgsresultaterne demonstrerer et potentiale for at reducere forbruget af kraftfoder i økologisk svineproduktion ved i højere grad at tænke direkte fouragering ind i svinesædskiftet.
Det er imidlertid uvist, hvilke konsekvenser det har for den samlede bedrifts miljøaftryk og økonomi, at slagtesvinene i højere grad integreres i sædskiftet. Formålet med nærværende rapport er at analysere og vurdere de produktions- og miljømæssige samt økonomiske resultater ved tre forskellige systemer:
1) Søer på kløvergræs og slagtesvin på stald
2) Søer og slagtesvin på kløvergræs
3) Søer på kløvergræs og slagtesvin på jordskokker, lucerne og kløvergræs


EPrint Type:Report
Subjects: Farming Systems
Animal husbandry > Production systems > Pigs
Research affiliation: Denmark > Organic RDD 1 > SUMMER
Deposited By: Kirkegaard, Lene/LKI
ID Code:27753
Deposited On:13 Nov 2014 14:22
Last Modified:18 Feb 2015 07:39
Document Language:Danish/Dansk
Status:Unpublished
Refereed:Not peer-reviewed
Additional Publishing Information:Deliverable D7.3

Repository Staff Only: item control page

Downloads

Downloads per month over past year

View more statistics