Kvægets vitaminbehov og –forsyning

Summary

Afslutning og perspektiver
Med den foreliggende viden er det muligt at vejlede meget mere nøjagtigt i tildelingen af de rette mængder af E-vitamin og carotener. For de øvrige vitaminer er det med den nuværende viden ikke muligt at give et differentieret bud på ændring af normerne. For alle vitaminers vedkommende bør man i foderplanlægningen i langt højere grad tage højde for fodermidlernes naturlige indhold af vitaminer, end det er almindelig praksis i dag. Dette forhold er specielt vigtigt i økologisk kvæghold, da anvendelsen af syntetiske vitaminer er stærkt reguleret.
Fremover er der behov for at undersøge, hvor differentieret dyrenes behov er i forhold til deres produktion, fysiologiske og sundhedsmæssige status, således at der kan opstilles mere præcise normer under de forskellige produktionsforhold. Endvidere bør nye undersøgelser også fokusere på hvilke vitaminpræparationer, der vil være de mest effektive og biologisk optimale at bruge for at dække de forskellige biologiske behov så optimalt som muligt. Dette vil især have betydning under forhold, hvor dyrene har et særligt behov for optimal vitaminforsyning, og måske samtidig er under et stærkt fysiologisk pres.
Det fremgår af ovenstående, at det er meget vanskeligt at definere eksakte behov for de enkelte vitaminer til vore husdyr. Behovet for det enkelte vitamin vil afhænge af fodringsstrategi (grovfoder-kraftfodertyper), produktion (tilvækst, mælk, høj-lav) samt en lang række øvrige kendte og ukendte faktorer.