@misc{orgprints217, editor = {Ilse A. Rasmussen}, year = {1999}, title = {Plantebeskyttelse i {\o}kologisk jordbrug - rapport fra en workshop}, series = {F{\O}JO-rapport}, url = {https://orgprints.org/id/eprint/217/}, abstract = {Rapporten best{\r a}r af indl{\ae}g ved en workshop samt referater fra arbejdsgrupper og plenum. Indl{\ae}ggene handler om igangv{\ae}rende forskning i plantebeskyttelse, plantebeskyttelsesproblemer p{\r a} eksisterende {\o}kologiske landbrug og foruds{\ae}tningerne for planteproduktion p{\r a} forskellige bedriftstyper. Rapportens f{\o}rste afsnit giver en opsummering og konklusion p{\r a} workshoppen.}, keywords = {plantebeskyttelse, forskning, bedriftstyper, skadeg{\o}rere, ukrudt, sygdomme, skadedyr, forskningsbehov} } @misc{orgprints36285, series = {NORS{\O}K Faginfo}, title = {Fler{\r a}rige blomsterstriper - et verkt{\o}y til bedre skadedyrkontroll i epledyrking}, publisher = {NORS{\O}K}, author = {Susanne Friis Pedersen and Grete Lene Serikstad}, pages = {1--16}, address = {Tingvoll}, year = {2019}, keywords = {Fruktdyrking, biologisk mangfold, blomsterstriper, nyttedyr, skadedyr, plantevern}, url = {https://orgprints.org/id/eprint/36285/}, abstract = {Frukthager er interessante leveomr{\r a}der, biotoper, da de er fler{\r a}rige og har en allsidig struktur. De tiltrekker b{\r a}de pollinerende insekter og skadedyrenes naturlige fiender. Bruk av blomsterstriper i fruktdyrkinga kan gi b{\r a}de flere individer og flere arter slik at nytteverdien {\o}ker.} } @misc{orgprints10094, number = {343}, publisher = {{\O}kologisk Jordbrug}, title = {Ydre og indre kvalitet af {\ae}bler}, journal = {{\O}kologisk Jordbrug}, month = {September}, year = {2005}, volume = {25}, pages = {4}, author = {Hanne Lindhard}, keywords = {{\ae}bleskurv, skadedyr, kvalitet, {\o}kologiske {\ae}bler}, url = {https://orgprints.org/id/eprint/10094/}, abstract = {Forskning i grundstammer og plantesystem er vigtig for at optimere den ydre og indre kvalitet af {\o}kologiske {\ae}bler.} } @misc{orgprints3246, title = {Strategier til giftfri bek{\ae}mpelse af rotter og mus}, journal = {Produktionsstyring med fokus p{\r a} husdyrsundhed og f{\o}devaresikkerhed i {\o}kologiske svinebes{\ae}tninger: Rapport fra workshop afholdt p{\r a} Hotel Bygholm Park 23. april 2003}, series = {F{\O}JO Intern rapport}, editor = {Jan Tind S{\o}rensen}, year = {2004}, author = {Jens Lodal and Mette Knorr and Herwig Leirs}, pages = {27--34}, keywords = {{\o}kologisk svineproduktion; forekomst af skadedyr; forekomst af gnavere; produktionssystem; forebyggelse af problemer med mus og rotter }, abstract = {I n{\ae}rv{\ae}rende delprojekt er f{\o}rste fase en kortl{\ae}gning, der identificerer de faktorer i systemer med udend{\o}rs svineproduktion i Danmark, som kan have betydning for forekomst af potentielle skadedyr og problemer i den forbindelse. Kortl{\ae}gningen er blevet udf{\o}rt i form af en sp{\o}rgeskemaunders{\o}gelse. P{\r a} grundlag af kortl{\ae}gningen gennemf{\o}res efterf{\o}lgende en detaljeret beskrivelse af rotters (og eventuelle andre gnaveres) {\o}kologi i to udvalgte {\o}kologiske svinebedrifter, og der skal udarbejdes strategier til bek{\ae}mpelse af gnavere med fokus p{\r a} rotter. I sp{\o}rgeskemaet blev der spurgt om forekomst af og problemer med evt. skadedyr blandt pattedyr, fugle og insekter/mider. I denne rapport fokuseres p{\r a} gnaverne og med hovedv{\ae}gt p{\r a} rotterne. Baggrunden for dette er, at der if{\o}lge EU-bestemmelser kun m{\r a} bruges gift, hvis det kan sikres, at den ikke indg{\r a}r i f{\o}dek{\ae}den. Grise kan godt {\ae}de rotter og mus. If{\o}lge dansk lovgivning skal rotter bek{\ae}mpes overalt, og i {\o}vrigt er bek{\ae}mpelsen et kommunalt anliggende (se Milj{\o}beskyttelsesloven 2001). Rotter og mus kan overf{\o}re smitte (f.eks. Salmonella, Leptospira, Yersinia, Erysipelothrix rhusiopathiae (r{\o}dsygebakterien) og Brachyspira hyodysenteria) (Feenstra., et al 2000; Gratz, 1994) til svinene, s{\r a} alene af den grund kan der v{\ae}re en berettiget grund til at foretage bek{\ae}mpelse. Rottebek{\ae}mpelse skal udf{\o}res af autoriserede personer, mens musebek{\ae}mpelse kan udf{\o}res af landmanden selv. En stigende bestand af rotter (eller mus) vil utvivlsomt medf{\o}re betydelige risici for smitte med ovenn{\ae}vnte sygdomme. Traditionel bek{\ae}mpelse med gift er u{\o}nsket i {\o}kologisk husdyrproduktion. Det er derfor vigtigt, at der udvikles effektive, men giftfrie strategier til bek{\ae}mpelse af gnavere i {\o}kologisk svineproduktion. Viden om de faktorer, der p{\r a}virker niveauet af rotter i {\o}kologisk svineproduktion, er meget mangelfuld. I {\o}kologisk landbrug er brug af antikoagulanter til rottebek{\ae}mpelse tilladt under visse foruds{\ae}tninger. Uanset hvem der udf{\o}rer rotte- eller musebek{\ae}mpelse, er der en skjult konflikt, s{\r a} snart der anvendes kemisk bek{\ae}mpelse. }, url = {https://orgprints.org/id/eprint/3246/} } @misc{orgprints38312, journal = {{\O}kologisk Landbrug}, title = {Myrer skal sikre b{\ae}redygtig frugtproduktion}, month = {May}, volume = {655}, year = {2020}, author = {Joachim Offenberg}, pages = {26}, keywords = {Skadedyr, spr{\o}jtemidler, b{\ae}r- og frugtproduktion}, url = {https://orgprints.org/id/eprint/38312/}, abstract = {Den danske produktion af {\o}kologiske b{\ae}r og frugter m{\r a} ikke bruge kemiske spr{\o}jtemidler - derfor mangler sektoren effektive midler til at bek{\ae}mpe skadedyr og plantesygdomme.} }