%S F?JO-rapport %T Konsekvenser af genmodificerede afgr?der for ?kologisk jordbrug %X Den foreliggende F?JO vidensyntese om "Konsekvenser af genmodificerede afgr?der for ?kologisk jordbrug" sammenstiller og analyserer de risici, som den bioteknologiske udvikling inden for planteavlsomr?det udg?r for den ?kologiske jordbrugsproduktion i Danmark. Heri er kravet om GMO-frihed i den ?kologiske produktionsk?de og forbrugernes tillid til de ?kologiske f?devarer centrale foruds?tninger. Vidensyntesen indg?r som et led i F?JO II forskningsprogrammet i ?kologisk og GMO-fri s?s?d. Arbejdet med at sammenskrive, diskutere og kommentere vidensyntesen er udf?rt af en faglig, bredt sammensat ekspertgruppe p? i alt 16 medlemmer fra Danmarks Milj?unders?gelser, Danmarks JordbrugsForskning, Landsforeningen for ?kologisk Jordbrug, Den Kgl. Veterin?r- og Landboh?jskole, Landbrugets R?dgivningscenter, Plantedirektoratet, F?devaredirektoratet, Forskningscenter Ris? og Skov og Naturstyrelsen. Hovedform?let har v?ret at sammenfatte og diskutere eksisterende viden vedr?rende effekterne af genmodificerede planter (GMP) og afgr?der, s? der skabes (syntetiseres) et beslutningsgrundlag for det ?kologiske jordbrug. Samtidig har m?let v?ret at sammenstille nogle konkrete forslag til dyrkningsm?ssige og regulative tiltag, der underst?tter den ?kologiske tankegang. De vigtigste delelementer i syntesen har v?ret: de ?kologiske principper og landbrugsdrift, den forventede bioteknologiske udvikling, risikoen for spredning af GMP med uds?d, foder og g?dning samt via pollen og fr? i marken, den lovgivningsm?ssige kontrol og regulering af GMP samt muligheder for overv?gning og begr?nsning af spredningen. I kapitel 1 opridses baggrunden for vidensyntesen i den forventede bioteknologiske og lovgivningsm?ssige udvikling, der forventes at f?re til nye EU-markedsf?ringsgodkendelser i l?bet af 2002. Form?let med vidensyntesen uddybes til: analyse af fremtidig brug af GM-afgr?der og forskelle mellem plantearter, forureningsrisiko ved import af ikke-?kologiske produkter, vurdering af GM-spredning med pollen og fr? til ?kologiske marker, krav til oml?gningstid og dyrkningsmetoder samt udarbejdelse af forslag til hvordan effekterne af GMP kan minimeres. Ansvaret for det faglige indhold og formuleringerne i de enkelte kapitler p?hviler de p?g?ldende forfattere. Vidensyntesen er ikke nogen koncensusrapport, selv om der var enighed om langt de fleste beslutninger. Arbejdet i ekspertgruppen var dog pr?get af en vis uenighed vedr?rende sproglige formuleringer og konceptopfattelse is?r af de i praksis synonyme begreber "GM-forurening" kontra "utilsigtet indblanding". Udviklingen inden for den plantebioteknologiske forskning beskrives i kapitel 2 p? baggrund af de eksisterende og fremtidige konventionelle teknikker til for?dling. I den nuv?rende transformationsteknologi sker genoverf?rslen hovedsagelig ved hj?lp af Agrobacterium eller via partikelbeskydning efterfulgt af selektion ved hj?lp af antibiotika- eller herbicidresistensgener. I den nyeste bioteknologi anvendes selektionsgener, der sundhedsm?ssigt er mindre problematiske samt mere pr?cise metoder. Desuden er der udviklet flere transgener, der minimerer mulighederne for GM-spredning via pollen og fr?. Inden for en tidshorisont p? 5 ?r vil genmodificerede roer, raps og majs sandsynligvis v?re introducerede i dansk jordbrug. De vigtigste genmodificerede egenskaber i dyrkede GM-afgr?der p? globalt plan forventes at blive: herbicidresistens, insekt- og nematoderesistens, svampe- og virusresistens samt ?ndret stivelses-, protein- og kulhydratindhold. Gennem de seneste ?r er antallet af ?kologiske jordbrugsbedrifter og hermed det ?kologiske landbrugsareal steget. Udviklingstendenserne varierer betydeligt inden for de forskellige driftsgrene, hvilket er beskrevet i kapitel 3. Det ideologiske grundlag for ?kologisk jordbrug bygger p? fundamentale principper omkring kredsl?b, forsigtighed og n?rhed. GMO er grundl?ggende u?nsket, hvilket dog pr?ciseres til, at ?kologiske landm?nd ikke ?nsker at v?re afh?ngige af GMP i produktionen. Den fremtidige udvikling vurderes at afh?nge af afs?tningsmulighederne for ?kologiske produkter s?vel i ind- som i udland, samt tilg?ngeligheden af ?kologisk uds?d af ?passende sorter?, ?kologisk foder ? specielt proteinafgr?der samt en tilstr?kkelig n?ringsstofforsyning specielt p? husdyrl?se planteavlsbedrifter. Aktuelt er udviklingen inden for ?kologisk jordbrug afh?ngig af anvendelse af konventionelle produkter i form af uds?d, foder og g?dning (kapitel 4). Med en forventet stigende anvendelse af GM-afgr?der i det konventionelle jordbrug, m? der s?ledes ogs? forventes en st?rre indblandingsrisiko af GMO ved import af ikke-?kologiske produkter. Der er for ?jeblikket en utilstr?kkelig forsyning af ?kologisk uds?d inden for b?lgs?d, hvidkl?ver, lucerne, roer, gr?nsager samt hybrid-raps. Visse af disse arter er fremmedbefrugtere og karakteriseres som afgr?der med en stor risiko for indkrydsning eller indblanding af GMP. Omfanget af spredningsrisikoen i de ?kologiske s?dskifte er vurderet ud fra GM-fr?ets evne til at etablere sig i marken, evne til at vokse og udvikle sig i en anden afgr?de samt evnen til at gennemf?re en hel livscyklus med heraf f?lgende risiko for fr?spild. Raps fremh?ves i den forbindelse, som v?rende den art, som for ?jeblikket udg?r den st?rste spredningsrisiko. Fodring til ?kologiske svine- og fjerkr?bes?tninger baseres i h?j grad p? soyab?nne som proteinkilde. Soyab?nne udg?r en stigende kilde til GM-indblanding, men ved vurdering af spredningsrisikoen fremh?ves, at soya indg?r i formalet form, og at den kun i meget begr?nset udstr?kning kan etablere sig og gennemf?re en v?ksts?son med deraf f?lgende fr?spild i danske s?dskifter. I kapitel 5 er betydningen af de naturlige, ukontrollable spredningsveje for GMP via pollen og fr? samt ukrudtshybrider blevet analyseret. Det meste pollen af fremmedbest?vede arter spredes inden for 100-200 m fra marken, men pollen af raps, roer og majs kan spredes med vind eller bier i mindre omfang i op til 1?3 kilometers afstand. Analysen viste, at byg, hvede, mark?rt, hesteb?nne og kartoffel er i lavrisikogruppen for GM-spredning og hybridisering, mens raps, hvid- og r?dkl?ver, lucerne, majs, rajgr?s, rug og de fleste fodergr?sser tilh?rer h?jrisikogruppen. Specielt raps er problematisk, da hybrider mellem raps og agerk?l eller kiddike let etableres, allerede findes mange steder og kan blive kilder for videre spredning af GM-egenskaber. Spildfr? af kornsorterne overlever generelt mindre end et ?r i jorden og udg?r derfor ikke noget st?rre problem. Derimod kan fr? af raps, roer, rajgr?s, snegleb?lg, hvid- og r?dkl?ver overleve i m?ske 5 til 20 ?r og vil derfor kr?ve s?rlige forholdsregler for at undg?, at eventuelle GM-typer overlever. Forskellige muligheder til at forudsige spredning af GMP ved hj?lp af modeller beskrives i kapitel 6. De kritiske stadier i planternes livscyklus fra fr? til blomstrende plante er udgangspunkt for at forebygge og begr?nse en u?nsket spredning. Mulighederne for at forudsige invasion p? baggrund af planteegenskaberne er dog generelt d?rlige. Derimod er det muligt at udvikle en model, som beskriver pollenspredning med vinden over l?ngere afstande i forhold til pollenkoncentration, tidsforl?b, faldhastighed og vindforhold. En anden model vil kunne anvendes til at forudsige, hvordan best?vningen med GM-pollen aftager fra randen mod midten af den ?kologiske mark. Resultaterne fra s?danne modeller vil kunne bruges til at foresl? isolationsafstande mellem GM-marker og ?kologiske afgr?der samt GM-kritiske sikkerhedszoner i randen af ?kologiske marker. Forslag til overv?gning af GM-spredning, forekomst af GMP og GM-ukrudtshybrider samt kontrol af fr?spild er skitseret. Mulighederne for at regulere og effektivt kontrollere spredningen af GMP til det ?kologiske landbrug analyseres i kapitel 7 p? baggrund af den eksisterende EU-lovgivning p? omr?det. En r?kke EU-direktiver og danske bekendtg?relser om handel og m?rkning af fr? forventes at f? indf?jet bestemmelser om t?rskelv?rdier for tilladt indhold af GM-fr? i konventionel s?s?d samt dyrkningsintervaller og isolationsafstande. For visse arter er de g?ldende danske standarder strengere. De nuv?rende regler for ?kologisk jordbrug og en udvidet kontrolprocedure for s?s?d, foderstof og ?kologisk produktion beskrives. Kvalitative og kvantitative analysemetoder for GM-indhold beskrives i relation til muligheden for at anvende 1% gr?nsev?rdien. Betydningen af det reviderede EU-uds?tningsdirektiv (2001/18/EF) for den milj?m?ssige risiko-vurdering af GMP ved fors?gsuds?tninger og markedsf?ringssager beskrives og relateres til ?kologisk jordbrug. Der har i alt v?ret 1762 fors?gsuds?tninger med ca. 60 plantearter i EU indtil maj 2002, heraf hovedparten med genmodificeret majs, raps, roe og kartoffel. Hidtil er kun 4 typer majs, 1 type soja, 2 raps og 1 cikoriesalat blevet tilladt til markedsf?ring i EU. Heraf er 1 majs, 1 soja og 1 raps kun tilladt til import, den anden raps samt cikorie er kun godkendt til produktion af fr?. Der har v?ret en begr?nset produktion af GM-majs i Spanien, Tyskland og Frankrig. Der er for n?rv?rende ingen GMP-sorter, som er tilladte til dyrkning i Danmark. P? verdensplan er de vigtigste GM-afgr?der: soja, bomuld, raps og majs. De vigtigste konklusioner i vidensyntesen med forslag til tiltag, der reducerer b?de den kontrollerede og den ukontrollable spredning af GMP samt viden- og forskningsbehov inden for omr?det, er syntetiseret i kapitel 8. I en sammenstilling diskuteres konsekvenser-ne af den naturlige spredning med pollen og fr? samt den menneskeskabte spredning med uds?d, foder og g?dning for de almindeligste ?kologiske afgr?der: raps, majs, foder- og sukkerroe, lucerne, soja, hvede, byg, rug, r?d- og hvidkl?ver, fodergr?sser, gulerod, havek?l, olier?ddike, radise og kartoffel. Den mest oplagte mulighed for at begr?nse den kontrollerede spredning af GMP til ?kologisk jordbrug vil v?re at udelade anvendelse af ikke-?kologiske produkter. Dette forudses imidlertid under de nuv?rende omst?ndigheder som en meget drastisk foranstaltning, men der b?r iv?rks?ttes udviklings- og forskningprojekter til frembringelse af ?kologisk uds?d i de arter, hvor der for ?jeblikket er utilstr?kkelig forsyning, samt til frembringelse af proteinafgr?der til erstatning af sojab?nner i ?kologiske forderblandinger. Forskellige dyrkningsm?ssige tiltag til reduktion af GMP-spredning er omtalt, og specielle forhold omkring oml?gningstid for jord er diskuteret. Da fr? af mange afgr?der (se ovenfor) kan overleve adskillige ?r i jorden, b?r der moniteres og unders?ges for forekomst af GMP-fr? eller GM-hybrider. Afh?ngig af resultatet, kan det blive n?dvendigt at udvide oml?gningstiden fra konventionelt landbrug til ?kologisk dyrkning p? de arealer, hvor der forud har v?ret dyrket GM-afgr?der. Virkningerne af den naturlige, ukontrollable GMP-spredning med pollen til ?kologiske marker kan formindskes ved forskellige dyrkningsm?ssige tiltag. Det foresl?s, at isolationsafstande mellem GM-afgr?der og ?kologiske marker fasts?ttes svarende til kravene for ?kologisk uds?d. For de spredningskritiske afgr?der, der er n?vnt ovenfor, b?r isolationsafstanden til GMP-marker ?ges i relation til afgr?dens anvendelse til m?ske 2-3 km. Dette udelukker ikke, at der kan ske spredning, men minimerer omfanget st?rkt. L?ngere isolationsafstande eller helt GMP-fri landsdele b?r overvejes, men er formentlig urealistiske af b?de praktiske og politiske grunde. En anden mulighed til at mindske spredningsrisikoen for nogle afgr?der s?som raps og majs er at anvende v?rneb?lter (sikkerhedszoner) omkring marken, hvor afgr?den ikke certificeres som ?kologisk. Det er under s?dskiftet ogs? muligt i et vist omfang at anvende lavrisikoafgr?der med ingen eller ringe risiko for GM-spredning. Etableringen af et overv?gnings-program er vigtigt for tidligt at kunne opdage GM-hybrider og GMP-spildplanter og mindske risikoen for yderligere spredning. Det er ogs? vigtigt at standardisere metoderne til pr?vetagning for GMP-indblanding i ?kologisk uds?d og foder. Det foresl?s, at de ?kologiske dyrkere tager konkret stilling til anvendelsen af en fast gr?nsev?rdi for GM-indhold i ?kologiske produkter. %D 2002 %I Forskningscenter for ?kologisk Jordbrug %L orgprints471 %E G. Kjellsson %E B. Boelt