http://orgprints.org/471/ Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug Den foreliggende FØJO vidensyntese om "Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug" sammenstiller og analyserer de risici, som den bioteknologiske udvikling inden for planteavlsområdet udgør for den økologiske jordbrugsproduktion i Danmark. Heri er kravet om GMO-frihed i den økologiske produktionskæde og forbrugernes tillid til de økologiske fødevarer centrale forudsætninger. Vidensyntesen indgår som et led i FØJO II forskningsprogrammet i økologisk og GMO-fri såsæd. Arbejdet med at sammenskrive, diskutere og kommentere vidensyntesen er udført af en faglig, bredt sammensat ekspertgruppe på i alt 16 medlemmer fra Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, Landsforeningen for Økologisk Jordbrug, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Landbrugets Rådgivningscenter, Plantedirektoratet, Fødevaredirektoratet, Forskningscenter Risø og Skov og Naturstyrelsen. Hovedformålet har været at sammenfatte og diskutere eksisterende viden vedrørende effekterne af genmodificerede planter (GMP) og afgrøder, så der skabes (syntetiseres) et beslutningsgrundlag for det økologiske jordbrug. Samtidig har målet været at sammenstille nogle konkrete forslag til dyrkningsmæssige og regulative tiltag, der understøtter den økologiske tankegang. De vigtigste delelementer i syntesen har været: de økologiske principper og landbrugsdrift, den forventede bioteknologiske udvikling, risikoen for spredning af GMP med udsæd, foder og gødning samt via pollen og frø i marken, den lovgivningsmæssige kontrol og regulering af GMP samt muligheder for overvågning og begrænsning af spredningen. I kapitel 1 opridses baggrunden for vidensyntesen i den forventede bioteknologiske og lovgivningsmæssige udvikling, der forventes at føre til nye EU-markedsføringsgodkendelser i løbet af 2002. Formålet med vidensyntesen uddybes til: analyse af fremtidig brug af GM-afgrøder og forskelle mellem plantearter, forureningsrisiko ved import af ikke-økologiske produkter, vurdering af GM-spredning med pollen og frø til økologiske marker, krav til omlægningstid og dyrkningsmetoder samt udarbejdelse af forslag til hvordan effekterne af GMP kan minimeres. Ansvaret for det faglige indhold og formuleringerne i de enkelte kapitler påhviler de pågældende forfattere. Vidensyntesen er ikke nogen koncensusrapport, selv om der var enighed om langt de fleste beslutninger. Arbejdet i ekspertgruppen var dog præget af en vis uenighed vedrørende sproglige formuleringer og konceptopfattelse især af de i praksis synonyme begreber "GM-forurening" kontra "utilsigtet indblanding". Udviklingen inden for den plantebioteknologiske forskning beskrives i kapitel 2 på baggrund af de eksisterende og fremtidige konventionelle teknikker til forædling. I den nuværende transformationsteknologi sker genoverførslen hovedsagelig ved hjælp af Agrobacterium eller via partikelbeskydning efterfulgt af selektion ved hjælp af antibiotika- eller herbicidresistensgener. I den nyeste bioteknologi anvendes selektionsgener, der sundhedsmæssigt er mindre problematiske samt mere præcise metoder. Desuden er der udviklet flere transgener, der minimerer mulighederne for GM-spredning via pollen og frø. Inden for en tidshorisont på 5 år vil genmodificerede roer, raps og majs sandsynligvis være introducerede i dansk jordbrug. De vigtigste genmodificerede egenskaber i dyrkede GM-afgrøder på globalt plan forventes at blive: herbicidresistens, insekt- og nematoderesistens, svampe- og virusresistens samt ændret stivelses-, protein- og kulhydratindhold. Gennem de seneste år er antallet af økologiske jordbrugsbedrifter og hermed det økologiske landbrugsareal steget. Udviklingstendenserne varierer betydeligt inden for de forskellige driftsgrene, hvilket er beskrevet i kapitel 3. Det ideologiske grundlag for økologisk jordbrug bygger på fundamentale principper omkring kredsløb, forsigtighed og nærhed. GMO er grundlæggende uønsket, hvilket dog præciseres til, at økologiske landmænd ikke ønsker at være afhængige af GMP i produktionen. Den fremtidige udvikling vurderes at afhænge af afsætningsmulighederne for økologiske produkter såvel i ind- som i udland, samt tilgængeligheden af økologisk udsæd af ”passende sorter”, økologisk foder – specielt proteinafgrøder samt en tilstrækkelig næringsstofforsyning specielt på husdyrløse planteavlsbedrifter. Aktuelt er udviklingen inden for økologisk jordbrug afhængig af anvendelse af konventionelle produkter i form af udsæd, foder og gødning (kapitel 4). Med en forventet stigende anvendelse af GM-afgrøder i det konventionelle jordbrug, må der således også forventes en større indblandingsrisiko af GMO ved import af ikke-økologiske produkter. Der er for øjeblikket en utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd inden for bælgsæd, hvidkløver, lucerne, roer, grønsager samt hybrid-raps. Visse af disse arter er fremmedbefrugtere og karakteriseres som afgrøder med en stor risiko for indkrydsning eller indblanding af GMP. Omfanget af spredningsrisikoen i de økologiske sædskifte er vurderet ud fra GM-frøets evne til at etablere sig i marken, evne til at vokse og udvikle sig i en anden afgrøde samt evnen til at gennemføre en hel livscyklus med heraf følgende risiko for frøspild. Raps fremhæves i den forbindelse, som værende den art, som for øjeblikket udgør den største spredningsrisiko. Fodring til økologiske svine- og fjerkræbesætninger baseres i høj grad på soyabønne som proteinkilde. Soyabønne udgør en stigende kilde til GM-indblanding, men ved vurdering af spredningsrisikoen fremhæves, at soya indgår i formalet form, og at den kun i meget begrænset udstrækning kan etablere sig og gennemføre en vækstsæson med deraf følgende frøspild i danske sædskifter. I kapitel 5 er betydningen af de naturlige, ukontrollable spredningsveje for GMP via pollen og frø samt ukrudtshybrider blevet analyseret. Det meste pollen af fremmedbestøvede arter spredes inden for 100-200 m fra marken, men pollen af raps, roer og majs kan spredes med vind eller bier i mindre omfang i op til 1–3 kilometers afstand. Analysen viste, at byg, hvede, markært, hestebønne og kartoffel er i lavrisikogruppen for GM-spredning og hybridisering, mens raps, hvid- og rødkløver, lucerne, majs, rajgræs, rug og de fleste fodergræsser tilhører højrisikogruppen. Specielt raps er problematisk, da hybrider mellem raps og agerkål eller kiddike let etableres, allerede findes mange steder og kan blive kilder for videre spredning af GM-egenskaber. Spildfrø af kornsorterne overlever generelt mindre end et år i jorden og udgør derfor ikke noget større problem. Derimod kan frø af raps, roer, rajgræs, sneglebælg, hvid- og rødkløver overleve i måske 5 til 20 år og vil derfor kræve særlige forholdsregler for at undgå, at eventuelle GM-typer overlever. Forskellige muligheder til at forudsige spredning af GMP ved hjælp af modeller beskrives i kapitel 6. De kritiske stadier i planternes livscyklus fra frø til blomstrende plante er udgangspunkt for at forebygge og begrænse en uønsket spredning. Mulighederne for at forudsige invasion på baggrund af planteegenskaberne er dog generelt dårlige. Derimod er det muligt at udvikle en model, som beskriver pollenspredning med vinden over længere afstande i forhold til pollenkoncentration, tidsforløb, faldhastighed og vindforhold. En anden model vil kunne anvendes til at forudsige, hvordan bestøvningen med GM-pollen aftager fra randen mod midten af den økologiske mark. Resultaterne fra sådanne modeller vil kunne bruges til at foreslå isolationsafstande mellem GM-marker og økologiske afgrøder samt GM-kritiske sikkerhedszoner i randen af økologiske marker. Forslag til overvågning af GM-spredning, forekomst af GMP og GM-ukrudtshybrider samt kontrol af frøspild er skitseret. Mulighederne for at regulere og effektivt kontrollere spredningen af GMP til det økologiske landbrug analyseres i kapitel 7 på baggrund af den eksisterende EU-lovgivning på området. En række EU-direktiver og danske bekendtgørelser om handel og mærkning af frø forventes at få indføjet bestemmelser om tærskelværdier for tilladt indhold af GM-frø i konventionel såsæd samt dyrkningsintervaller og isolationsafstande. For visse arter er de gældende danske standarder strengere. De nuværende regler for økologisk jordbrug og en udvidet kontrolprocedure for såsæd, foderstof og økologisk produktion beskrives. Kvalitative og kvantitative analysemetoder for GM-indhold beskrives i relation til muligheden for at anvende 1% grænseværdien. Betydningen af det reviderede EU-udsætningsdirektiv (2001/18/EF) for den miljømæssige risiko-vurdering af GMP ved forsøgsudsætninger og markedsføringssager beskrives og relateres til økologisk jordbrug. Der har i alt været 1762 forsøgsudsætninger med ca. 60 plantearter i EU indtil maj 2002, heraf hovedparten med genmodificeret majs, raps, roe og kartoffel. Hidtil er kun 4 typer majs, 1 type soja, 2 raps og 1 cikoriesalat blevet tilladt til markedsføring i EU. Heraf er 1 majs, 1 soja og 1 raps kun tilladt til import, den anden raps samt cikorie er kun godkendt til produktion af frø. Der har været en begrænset produktion af GM-majs i Spanien, Tyskland og Frankrig. Der er for nærværende ingen GMP-sorter, som er tilladte til dyrkning i Danmark. På verdensplan er de vigtigste GM-afgrøder: soja, bomuld, raps og majs. De vigtigste konklusioner i vidensyntesen med forslag til tiltag, der reducerer både den kontrollerede og den ukontrollable spredning af GMP samt viden- og forskningsbehov inden for området, er syntetiseret i kapitel 8. I en sammenstilling diskuteres konsekvenser-ne af den naturlige spredning med pollen og frø samt den menneskeskabte spredning med udsæd, foder og gødning for de almindeligste økologiske afgrøder: raps, majs, foder- og sukkerroe, lucerne, soja, hvede, byg, rug, rød- og hvidkløver, fodergræsser, gulerod, havekål, olieræddike, radise og kartoffel. Den mest oplagte mulighed for at begrænse den kontrollerede spredning af GMP til økologisk jordbrug vil være at udelade anvendelse af ikke-økologiske produkter. Dette forudses imidlertid under de nuværende omstændigheder som en meget drastisk foranstaltning, men der bør iværksættes udviklings- og forskningprojekter til frembringelse af økologisk udsæd i de arter, hvor der for øjeblikket er utilstrækkelig forsyning, samt til frembringelse af proteinafgrøder til erstatning af sojabønner i økologiske forderblandinger. Forskellige dyrkningsmæssige tiltag til reduktion af GMP-spredning er omtalt, og specielle forhold omkring omlægningstid for jord er diskuteret. Da frø af mange afgrøder (se ovenfor) kan overleve adskillige år i jorden, bør der moniteres og undersøges for forekomst af GMP-frø eller GM-hybrider. Afhængig af resultatet, kan det blive nødvendigt at udvide omlægningstiden fra konventionelt landbrug til økologisk dyrkning på de arealer, hvor der forud har været dyrket GM-afgrøder. Virkningerne af den naturlige, ukontrollable GMP-spredning med pollen til økologiske marker kan formindskes ved forskellige dyrkningsmæssige tiltag. Det foreslås, at isolationsafstande mellem GM-afgrøder og økologiske marker fastsættes svarende til kravene for økologisk udsæd. For de spredningskritiske afgrøder, der er nævnt ovenfor, bør isolationsafstanden til GMP-marker øges i relation til afgrødens anvendelse til måske 2-3 km. Dette udelukker ikke, at der kan ske spredning, men minimerer omfanget stærkt. Længere isolationsafstande eller helt GMP-fri landsdele bør overvejes, men er formentlig urealistiske af både praktiske og politiske grunde. En anden mulighed til at mindske spredningsrisikoen for nogle afgrøder såsom raps og majs er at anvende værnebælter (sikkerhedszoner) omkring marken, hvor afgrøden ikke certificeres som økologisk. Det er under sædskiftet også muligt i et vist omfang at anvende lavrisikoafgrøder med ingen eller ringe risiko for GM-spredning. Etableringen af et overvågnings-program er vigtigt for tidligt at kunne opdage GM-hybrider og GMP-spildplanter og mindske risikoen for yderligere spredning. Det er også vigtigt at standardisere metoderne til prøvetagning for GMP-indblanding i økologisk udsæd og foder. Det foreslås, at de økologiske dyrkere tager konkret stilling til anvendelsen af en fast grænseværdi for GM-indhold i økologiske produkter. 7biodiversity 4plant da2f5 da2e1 Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug 2003-02-21 Kjellsson, G. and Boelt, B. (Eds.) (2002) Konsekvenser af genmodificerede afgrøder for økologisk jordbrug. FØJO-rapport, 16. ** Kjellsson, G. Boelt, B. application/pdf