%S Intern rapport
%A J. Berntsen
%A B.M. Petersen
%A I.S. Kristensen
%A J.E. Olesen
%T Nitratudvaskning fra ?kologiske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen
%X Med udgangspunkt i regnskabsdata fra F?devare?konomisk Institut (F?I) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kv?lstof (N) i g?dning til marken til konventionelle og ?kologiske planteavlere
estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 ?r-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgr?defordeling opstillet et generelt s?dskifte for hver af de to systemer. Det opstillede s?dskifte for den ?kologiske planteavl havde en h?j andel af v?rs?d og desuden 20% kl?vergr?s, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgr?der prim?rt i form af vinters?d. 
Med baggrund i disse model-s?dskifter blev N-balancen p? markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede ogs? N-udvaskning og ?ndring i jordens N-pulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repr?senterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og h?j frugtbarhed, repr?senteret ved et lavt og h?jt indhold af organisk N i jorden.
Modelresultaterne viste, at den ?kologiske planteavl havde en h?jere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 ?r-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var h?jere for de ?kologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning. De ?kologiske bedrifter ?gede deres jordfrugtbarhed ved ?rligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at t?re 6 kg N ha-1 ?r-1 p? jordens indhold af organisk N. Dette kan prim?rt till?gges forskelle i afgr?devalg.
Desuden blev en r?kke driftsm?ssige tiltag analyseret, herunder efterafgr?der, halmnedmuldning, reduceret g?dningstilf?rsel og ?ndringer i s?dskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgr?der er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt p? s?dskifteniveau p? ca. 9 kg N ha-1 ?r-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgr?der vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bek?mpelse af is?r rodukrudt, er n?dvendigt med en jordbearbejdning i
efter?ret, der kan give anledning til en betydelig ?get N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt p? N-udvaskningen, men en markant effekt p? jordens indhold af organisk N. S?ledes ?gede halmnedmuldningen ved den ?kologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 ?r-1 mere end i basis-scenariet.
P? basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem ?kologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at v?re faldet 4 kg N ha-1 ?r-1 som f?lge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har v?ret ca. 4 kg N ha-1 ?r-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for ?kologisk planteavl f?r VMP II.
%D 2004
%I Forskningscenter for ?kologisk Jordbrug (F?JO)
%L orgprints4653