{
  "eprintid": "4653",
  "rev_number": "1",
  "eprint_status": "archive",
  "userid": "972",
  "dir": "disk0/00/00/46/53",
  "datestamp": "2005-03-30",
  "lastmod": "2009-08-20 14:25:55",
  "status_changed": "2009-08-20 14:25:55",
  "type": "report",
  "metadata_visibility": "show",
  "item_issues_count": "0",
  "doclang": "da",
  "projects": [
    "da2a03a"
  ],
  "fundingpart": "some",
  "refereed": "never",
  "seriesno": "56",
  "budget": "0",
  "publicfulltext": "TRUE",
  "creators": [
    {
      "name": {
        "family": "Berntsen",
        "given": "J."
      },
      "id": ""
    },
    {
      "name": {
        "family": "Petersen",
        "given": "B.M."
      },
      "id": ""
    },
    {
      "name": {
        "family": "Kristensen",
        "given": "I.S."
      },
      "id": ""
    },
    {
      "name": {
        "family": "Olesen",
        "given": "J.E."
      },
      "id": ""
    }
  ],
  "title": "Nitratudvaskning fra økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen",
  "ispublished": "pub",
  "subjects": [
    "4nutrient",
    "5soil",
    "2soilbiol",
    "1soilqual",
    "5emissions"
  ],
  "abstract": "Med udgangspunkt i regnskabsdata fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI) og data fra Centrale Registre (CR) blev importen af kvælstof (N) i gødning til marken til konventionelle og økologiske planteavlere estimeret til hhv. 129 og 51 kg N ha-1 år-1. Desuden blev der med udgangspunkt i den aktuelle afgrødefordeling opstillet et generelt sædskifte for hver af de to systemer. Det opstillede sædskifte for den økologiske planteavl havde en høj andel af vårsæd og desuden 20% kløvergræs, mens den konventionelle planteavl var domineret af kornafgrøder primært i form af vintersæd. Med baggrund i disse model-sædskifter blev N-balancen på markniveau beregnet ved anvendelse af FASSET modellen. Dette inkluderede også N-udvaskning og ændring i jordens N-pulje. Alle beregninger blev foretaget for tre jordtyper, der repræsenterer variationen i danske jordtyper. Disse tre jordtyper blev ydermere delt op i lav og høj frugtbarhed, repræsenteret ved et lavt og højt indhold af organisk N i jorden. Modelresultaterne viste, at den økologiske planteavl havde en højere markbalance end den konventionelle planteavl (61 mod 40 kg N ha-1 år-1). Men da indbygningen i jordens N-pulje samtidig var højere for de økologiske brug, gav dette ikke anledning til forskelle i niveauet for udvaskning. De økologiske bedrifter øgede deres jordfrugtbarhed ved årligt i gennemsnit at indbygge 13 kg N ha-1 i jorden, mens de konventionelle reducerede frugtbarheden ved i gennemsnit at tære 6 kg N ha-1 år-1 på jordens indhold af organisk N. Dette kan primært tillægges forskelle i afgrødevalg. Desuden blev en række driftsmæssige tiltag analyseret, herunder efterafgrøder, halmnedmuldning, reduceret gødningstilførsel og ændringer i sædskiftet. Disse analyser viste, at etablering af efterafgrøder er det klart mest effektive virkemiddel til at reducere N-udvaskningen, med en effekt på sædskifteniveau på ca. 9 kg N ha-1 år-1. Det fulde potentiale ved dyrkning af efterafgrøder vil dog ikke kunne udnyttes i praksis, da der af hensyn til bekæmpelse af især rodukrudt, er nødvendigt med en jordbearbejdning i efteråret, der kan give anledning til en betydelig øget N-udvaskning. Andre tiltag, som f.eks. halmnedmuldning, havde mindre effekt på N-udvaskningen, men en markant effekt på jordens indhold af organisk N. Således øgede halmnedmuldningen ved den økologiske planteavl jordens indhold af organisk N med 14 kg N ha-1 år-1 mere end i basis-scenariet. På basis af simuleringerne blev det konkluderet at der ikke er nogen forskel i udvaskningsniveauet mellem økologisk og konventionel planteavl. Da N-udvaskningen fra konventionel planteavl blev simuleret at være faldet 4 kg N ha-1 år-1 som følge af implementeringen af VMP II blev det vurderet, at der har været ca. 4 kg N ha-1 år-1 mere N-udvaskning fra konventionel planteproduktion i forhold til niveauet for økologisk planteavl før VMP II.",
  "date": "2004",
  "date_type": "published",
  "series": "Intern rapport",
  "institution": "Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO)",
  "full_text_status": "public",
  "documents": [
    {
      "docid": "4202",
      "rev_number": "1",
      "eprintid": "4653",
      "pos": "1",
      "format": "application/pdf",
      "language": "en",
      "security": "public",
      "main": "4653.pdf",
      "files": [
        {
          "filename": "4653.pdf",
          "filesize": "382305",
          "url": "http://orgprints.org/4653/1/4653.pdf"
        }
      ]
    }
  ]
}