@inproceedings{orgprints450, title = {De nye konsulenter og deres holdninger til \okologisk jordbrug}, author = {Jesper Rasmussen and Pernille Kaltoft}, publisher = {Landbrugets R\r adgivningscenter \& Forskningscenter for \Okologisk Jordbrug}, year = {2002}, pages = {31--33}, journal = {Kongresbilag \Okologi-Kongres 2002}, keywords = {holdninger, v?rdier}, url = {http://orgprints.org/450/}, abstract = {Holdninger er vigtige, selvbekr?ftende og konservative Nogle holdninger er overfladiske, mens andre er dybe, da de er k?det sammen med basale v?rdier hos det enkelte menneske. Det er de dybere holdninger, vi besk?ftiger os med i det f?lgende. Denne type holdninger har betydning for hvordan vi oplever og forst?r verden, og hvordan vi handler. Holdningerne og v?rdierne hj?lper os med at finde sammenh?ng og mening i tilv?relsen, og de f?r os til at f?le harmoni mellem det vi opfatter som rigtigt, og det vi g?r. Holdninger er selvbekr?ftende, fordi vi har behov for at opleve sammenh?ng mellem oplevelse, forst?else og handling. De dybe holdninger er konservative, fordi vi ikke kan ?ndre dem fra den ene dag til den anden. Dette er godt, fordi vi ville komme i konflikt med os selv og omverdenen, hvis vi hyppigt skiftede holdninger, og det er d?rligt, fordi holdninger kan v?re uhensigtsm?ssige og h?mme en god udvikling. Kortl?gning af de nye konsulenters holdninger Der er ingen, som har kortlagt konsulenters holdninger til ?kologisk jordbrug, eller holdningernes betydning for r?dgivningen. Vi har derfor valgt at tegne et billede af de holdninger, som pr?ger de studerende, n?r de forlader Landboh?jskolen. Dette billede er sammensat af to dele. En beskrivelse af det undervisningsmilj?, som de uddannes i, og en sp?rgeskemaunders?gelse. Undervisningskulturen p? Landboh?jskolen Nyuddannede kandidater er i vid udstr?kning pr?get af den naturvidenskabelige grundholdning, der ofte pr?senteres som h?vet over det den ogs? er - en holdning. Verden s?ges beskrevet og forst?et objektivt, og det er s?kaldt v?rdifri viden, der betragtes som altafg?rende i undervisningen. Holdningssp?rgsm?l fortr?nges fra de sammenh?nge, hvor de ?ver indflydelse. Det kan v?re sp?rgsm?l om hvad der er vigtig viden, hvordan denne viden kan og b?r anvendes, og hvilken samfundsudvikling den underst?tter. Da vi ikke l?ngere lever i en verden, hvor det er indiskutabelt, hvad der er godt eller skidt, er det vigtigt at f? koblet et bredere perspektiv p? undervisningen, end den som den naturvidenskabelige grundholdning levner plads til. Dette kan g?res p? to m?der. Ved at styrke undervisningen i etik og videnskabsteori og/eller ved at integrere holdningsaspekter i den faglige undervisning. Det er is?r f?rstn?vnte metode, som har vundet indpas p? Landboh?jskolen. I de senere ?r er den valgfrie undervisning i etik og videnskabsteori s?ledes blevet styrket, og det er nu besluttet at g?re den obligatorisk for alle studerende. Den anden strategi, hvor holdningsaspekter integreres direkte i den faglige undervisning er sj?lden, men den er taget op p? kurserne i ?kologisk jordbrug, hvor de studerende tr?nes i at analysere hvor og hvordan holdninger g?r sig g?ldende i forhold til det faglige. Berettigelsen af selvst?ndige kurser i ?kologisk jordbrug er l?bende til debat p? Landboh?jskolen. Kursernes berettigelse er blandt andet, at de tr?ner de studerende i at arbejde med tv?rfaglige problemstillinger i relation til ?kologisk jordbrug og l?rer dem at forholde sig til det ?kologiske jordbrugs visioner, principper og praksis i et overordnet b?redygtighedsperspektiv. Mange finder imidlertid at den almene undervisning er d?kkende for alle typer jordbrug og bestr?belser p? b?redygtighed. Et flertal af de studerende som ?nsker at blive konsulenter v?lger almene kurser frem for de ?kologiske. Holdningsunders?gelse p? Landboh?jskolen En ny unders?gelse (Rasmussen & Kaltoft, 2002) viser, at der b?de findes positive og negative holdninger til ?kologisk jordbrug repr?senteret p? Landboh?jskolen. Negative holdninger fremkommer, n?r man ikke ser meningsgivende sammenh?nge mellem det, som det ?kologiske jordbrug st?r for, og det der fremmer en god udvikling. Dette misforhold g?r, at man f?ler modvilje, ubehag eller m?ske endog aggressivitet i forhold til ?kologisk jordbrug. Positive holdninger fremkommer, n?r man netop finder meningsgivende sammenh?ng mellem det ?kologiske jordbrug, og det der skal til for at fremme en god udvikling. Blandt s?vel undervisere som studerende findes hele spektret af holdninger til ?kologisk jordbrug, fra st?rkt negative til st?rkt positive. De studerende som tager kurser i ?kologisk jordbrug, er generelt positive overfor ?kologisk jordbrug, og det er kun f?, som er meget negative. Dette er m?ske ikke s? overraskende, da kurserne netop vedkender sig at have en kritisk og konstruktiv tilgang til ?kologisk jordbrug og derfor repr?senterer en positiv holdning til ?kologisk jordbrug. Mere overraskende er det, at nogle af de almene kurser, som pr?senterer sig som holdningsneutrale og hylder den v?rdifri tilgang til fagligheden, rekrutterer studerende med st?rke negative holdninger til ?kologisk jordbrug. Blandt disse kurser er nogle centrale produktionsorienterede kurser, som anses for mere eller mindre obligatoriske for de studerende, som ?nsker at blive planteavlskonsulenter. P? disse kurser havde de studerende endog meget negative holdninger til ?kologiske jordbrug. De mest positive havde holdninger, der svarede til de mest negative blandt dem som valgte kurser i ?kologisk jordbrug. Dem som havde de mest negative holdninger var aggressive overfor ?kologisk jordbrug og havde sv?rt ved at diskutere dets berettigelse. P? de p?g?ldende kurser var de studerende som gennemsnit mere negative overfor ?kologisk jordbrug, end dem som arbejdede i den agro-kemiske branche i USA i begyndelsen af 90'erne. S? st?rke holdninger indeb?rer blandt andet en klar afvisning af landbrugets milj?problemer. I unders?gelsen havde kvindelige studerende klart mere positive holdninger til ?kologisk jordbrug end mandlige, og der var meget klar overv?gt af kvindelige studerende p? kurserne i ?kologisk jordbrug og klar overv?gt af mandlige studerende p? de klassiske planteavlskurser Unders?gelsen synes s?ledes at vise, at de studerende som satser p? konsulentjobs inden for planteavl er mere negative overfor ?kologisk jordbrug end deres medstuderende. Det tyder ogs? p?, at de er mere negative end hortonomstuderende og veterin?rstuderende, som ogs? indgik i unders?gelsen. Konsekvenserne Erfaringerne viser, at der er mange, der er sluppet godt fra at have kastet sig ud i jobs med tilknytning til ?kologisk jordbrug uden p? forh?nd at have meget positive holdninger til det. Dette taler for, at holdningerne m?ske ikke er s? v?sentlige, som man kunne tro. Det er givetvis meget f?, der v?lger at arbejde med ?kologisk jordbrug, hvis de har st?rke negative holdninger til det. Det vil de sandsynligvis slet ikke kunne klare, uden at skabe konflikter i dem selv eller deres omgivelser. I ovenn?vnte unders?gelse indgik en lille gruppe ?kologikonsulenter som referencegruppe. Ingen af disse havde st?rke negative holdninger til ?kologisk jordbrug. Med negative holdninger til ?kologisk jordbrug har man sv?rt ved at finde mening og logik i de ideer og principper, som ligger til grund for ?kologisk jordbrug, og man vil opleve en indre konflikt ved at skulle identificere sig med dem. En s?dan holdningsm?ssig konflikt vil typisk blive l?st p? to m?der. Der kan ske en holdnings?ndring, det der ofte kaldes "indre oml?gning", eller der kan ske en udskillelse, hvor det der skaber konflikt fortr?nges. Det vil sige, at der ensidigt vil blive fokuseret p? det der synes renset for holdninger, og som forekommer almengyldigt p? tv?rs af dyrkningsretning, det faktuelt faglige. Herved l?srives fagligheden og r?dgivning fra det ?kologiske jordbrugs egenlogik. Hvorvidt dette er til gavn for den ?kologiske landmand og det ?kologiske jordbrug er tvivlsomt, men i hvor h?j grad det er en ulempe m? v?re op til diskussion. Reference Rasmussen, J & Kaltoft, P (2002) Quantitative assessment of alternative versus conventional attitudes in higher agricultural education. Biological Agriculture & Horticulture (accepted) } }