%A C.C. Hoffmann
%A O.S. Jakobsen
%A L. Nielsen
%A K. Debosz
%J DJF rapport
%T Lavbundsarealerne ved Fussing?
%X P? engene ved Fussing? Hovedg?rd blev  der i 1997-2001 gennemf?rt en tv?rfaglig unders?gelse af forskellige gr?smarksstrategier, som afgr?sning, sl?t eller driftsoph?r, ud fra ?nsket om at kunne ?ge naturkvaliteten under milj?venlig gr?smarksdrift og samtidig forbedre landbrugsproduktionen under s?danne forhold. Med henblik p? at f? en generel beskrivelse af engarealerne er der indsamlet n?gledata vedr?rende geologi, afstr?mningsforhold, arealernes driftshistorie, klima, hydrologi og vegetationen p? arealerne. Der er benyttet en kombination af ?ldre beskrivelser og nye registreringer.   Engomr?det er beliggende i en tunneldal, som stort set f?lger Skals ? forl?bet. Der er t?rveaflejringer med mindre lag af ler og kalkgytje indlejret lokalt. I den ?verste meter af jordlaget er humusindholdet ca. 60%. Der var et h?jt N-indhold i jorden, men med stor variation indenfor omr?det (1,8-2,7%). Den potentielle netto kv?lstof mineralisering var betydeligt h?jere end det niveau man normalt finder p? mineraljord. Afstr?mningsoplandet ved Fussing?  er p? 1948 ha, og det best?r af fire del-oplande, der afvander til Skals ? systemet.  Lavbundsarealet p? 411 ha udg?r 21% af det samlede oplandsareal. Lavbundsarealet best?r bl.a. af 44% v?domr?der,  som ikke udnyttes landbrugsm?ssigt, og af 20% vedvarende gr?sningsarealer. Engarealerne, som indgik i fors?get, blev i perioden f?r 1955 og i perioden efter 1987 drevet med gr?smarksdrift. I den mellemliggende periode var der mere eller mindre intensiv drift af arealerne med b?de gr?smarksdrift og salgsafgr?der. 
Klimaet i fors?gsperioden var specielt ved at nedb?ren i for?rsperioden var stigende gennem de ?r fors?get varede, og arealerne blev mere og mere fugtige i v?kstperioden. Med hensyn til fugtighed var der betydelige forskelle i vandstand fra gr?sningsfold til gr?sningsfold. Vegetationen var kulturpr?get p? ?starealet og naturpr?get p? vestarealet. En forklaring p? dette forhold kan v?re, at der p? ?starealet var en h?jere N-mineralisering og et h?jere indhold af plantetilg?ngeligt K.
Danske lavbundsarealer kan variere meget, og der er ikke grundige beskrivelser af alle lavbundsarealer som af arealerne p? Fussing?. Man kan derfor ikke sige, hvor stor en del af de danske lavbundsarealer, der har samme forhold som arealerne, der indgik i unders?gelsen. Ud fra gamle kortoptegnelser er det tidligere vurderet, at en tredjedel af Danmarks lavbundsarealer har humusjord og dermed tilsvarende jordtype som engene ved Fussing?. 
%N 91
%D 2003
%P 15-27
%L orgprints4284