@misc{orgprints396,
          volume = {217},
           month = {May},
          author = {Margrethe Askegaard},
           title = {Nyt fra Forskningscenter for \Okologisk Jordbrug ? fra det \okologiske s\aedskiftefors\og (For\r ar uden problemer)},
       publisher = {\Okologisk Landsforening},
         journal = {\Okologisk Jordbrug},
           pages = {8},
            year = {2000},
             url = {http://orgprints.org/396/},
        abstract = {Nyt fra Forskningscenter for ?kologisk Jordbrug ? fra det ?kologiske s?dskiftefors?g.

Af Margrethe Askegaard, forsker ved Danmarks JordbrugsForskning


Lige nu i marken
Vi er kommet rigtig godt fra start p? alle de fire fors?gslokaliteter. Afgr?derne udvikler sig godt og ensartet. Der har endnu ikke vist sig problemer med sygdomme og skadedyr, heller ikke i sukkerroerne p? Flakkebjerg og Holeby. Dog ser vi p? alle lokaliteterne bladrandbillernes tydelige visitkort langs bladrandene af ?rteplanterne. Det syn har vi dog v?nnet os til ? s?dan ser ?rterne bare ud. Stankelbenlarver har vi heldigvis ikke set noget til siden 1998 p? Jyndevad, hvor de ?delagde flere af vores parceller med v?rhvede efter kl?vergr?s. Vi ser begyndende tegn p? kv?lstofmangel i vinterhvede i de systemer som ikke tilf?res gylle, ogs? hvor forfrugten er kl?vergr?s. 

Etablering af udl?g
Udl?ggene, b?de kl?vergr?s og efterafgr?de, spirer meget fint frem. Vores etableringsmetode afh?nger af jordtypen. P? de lette jorde i Jyndevad og Foulum s?r vi i 1 cm dybde og uden brug af efterharve. Det betyder, at fr?ene efter s?ning ligger i en fors?nket rille i jorden. Denne metode har alle ?r givet en meget sikker fremspiring n?r de sm?fr?ede kl?verarter indg?r i blandingerne. P? lerjorden i Flakkebjerg er s?bedet meget knoldet. Her anvendes i stedet s?ning med l?ftede s?tude og brug af efterharven for at ryste fr?ene ned mellem jordknoldene.

Kl?ver i kl?vergr?smarkerne p? Foulum
P? Foulum ser vi i ?r en markant forskel i kl?verbestanden i kl?vergr?smarkerne, fra h?j bestand i nogle parceller til n?sten ingen kl?ver i andre. Etableringen af kl?verudl?gget sidste for?r fulgte den normale procedure. Dog drillede vejret s? s?ningen af udl?gget f?rst skete 11 dage efter s?ning af d?ks?den. Men p? trods af vejrdrillerier var fremspiringen god. De store forskelle h?nger sammen med de grundl?ggende fors?gsbehandlinger, nemlig gylle (med og uden) og efterafgr?de (med og uden) som begge p?virker forsyningen af kv?lstof til afgr?den. Og faktorer som p?virker forsyningen af kv?lstof til afgr?den p?virker som bekendt ogs? konkurrenceforholdet mellem d?ks?d og udl?g. Hvor d?ks?den (v?rbyg) ikke havde en efterafgr?de som forfrugt og heller ikke blev tildelt gylle finder vi i ?r den h?jeste kl?verbestand. Her ydede v?rbyggen sidste ?r kun 19 hkg kerne pr. ha p? Foulum. I parceller med efterafgr?de og med gylle, hvor v?rbyggen gav over dobbelt s? meget nemlig 43 hkg kerne pr. ha, finder vi i ?r en meget lille bestand af kl?ver i kl?vergr?sset. Vores vurdering er, at vi i systemer med h?jt N-input til afgr?den vil opleve kl?vergr?smarker med en mindre kl?verbestand og dermed mindre kv?lstof-fiksering. Kl?vergr?smarkerne vil p? denne m?de kunne virke som en kv?lstof-st?dpude i systemerne. Det bliver meget sp?ndende, at f? denne v?ksts?son med idet vi s? har den f?rste fulde fuld rotation og dermed bliver istand til at sammenligne de forskellige s?dskifte-systemer, blandt andet med hensyn til kv?lstof, kl?verbestande og udbytter.

Vores erfaring med bek?mpelse af stankelbenlarver
I et tidligere nummer af ?kologisk Jordbrug omtales fr?sning af jorden som et middel til at bek?mpe stankelbenlarver. Vores erfaringer fra Jyndevad er imidlertid, at fr?sning ikke kan klare problemet. Derimod fik vi et godt resultat ved at anvende en traktormonteret ?bredbr?nder? med varmeskjold. En efterf?lgende opt?lling fandt vi op til 160 d?de laver pr. m2. Br?ndingen blev udf?rt sen aften og tidlig morgen hvor larverne typisk befinder sig oven p? jorden for at ?de.
}
}