@phdthesis{orgprints263,
           title = {Hvedens stinkbrand - en udfordring for principperne for {\o}kologisk jordbrug},
           month = {August},
          author = {Anders Borgen},
       publisher = {Anders Borgen},
            year = {2000},
          school = {Den Kongelige Veterin{\ae}r- og Landboh{\o}jskole},
         journal = {Hvedens stinkbrand - en udfordring for principperne for {\o}kologisk jordbrug},
        keywords = {Fr{\o}b{\r a}rne sygdomme, stinkbrand, Tilletia caries tritici},
             url = {https://orgprints.org/id/eprint/263/},
        abstract = {I afhandlingen beskrives principperne for {\o}kologisk plantebeskyttelse og der argumenteres for, at en plantesygdom som stinkbrand prim{\ae}rt b{\o}r forebygges frem for at blive bek{\ae}mpet i et {\o}kologisk dyrkningssystem. Stinkbrandens biologi analyseres med henblik p{\r a} at finde mulige forebyggende dyrkningsmetoder. Endvidere unders{\o}ges mulige bek{\ae}mpelsesmetoder, som er tilpasset {\o}kologisk jordbrug. Det konkluderes, at der findes forebyggende metoder, og at det er sandsynligt, at en systematisk udnyttelse af disse vil kunne forhindre hovedparten af problemerne med sygdommen. Det konkluderes endvidere, at der er muligheder for bek{\ae}mpelse i {\o}kologisk jordbrug, som kan bruges som sikkerhedsnet under dyrkningssystemet. 

I afhandlingen gengives 6 eksperimentelle artikler, som d{\ae}kker udvalgte emner inden for stinkbrandens biologi og bek{\ae}mpelse. Det vises, at stinkbranden kan agere som jordb{\r a}ren patogen ogs{\r a} i dyrkningssystemer med flere {\r a}rs dyrkning af ikke modtagelige afgr{\o}der. Det dokumenteres, at mejet{\ae}rskeren kan fungere som spredningsvektor for sporer, og at der i de f{\o}rste 3-4 t{\o}mninger af en mejet{\ae}rskers korntank efter h{\o}st af en angreben mark er risiko for at overf{\o}re sporer til en efterf{\o}lgende afgr{\o}de. Det vises, at stinkbrand kan bek{\ae}mpes fuldst{\ae}ndig ved neddypning i varmt vand i 1-5 minutter ved 50-55?C uden p{\r a}viselig negativ p{\r a}virkning af kornets spiring. Patogenet er mest f{\o}lsom over for temperaturen, mens kornet er mere f{\o}lsom over for tiden ved den p{\r a}g{\ae}ldende temperatur. Stinkbrand kan bek{\ae}mpes ved coatning med m{\ae}lkepulver, dog ikke uden negativ effekt p{\r a} kornets spiringshastighed. Den negative effekt p{\r a} spiringen er proportional med doseringen af m{\ae}lkepulver, medens effekten p{\r a} patogenet er st{\o}rst med lav dosering. Herved er der en h{\o}j selektivitet ved lave doseringer, der kan udnyttes i kombination ved andre metoder. Det vises at nogle biologiske midler har en effekt, men at der ikke p.t. er kommercielt tilg{\ae}ngelige biologiske midler, der alene kan bek{\ae}mpe sygdommen effektivt. Ved at kombinere behandling med m{\ae}lkepulver og biologiske midler forbedres mulighederne for at udvikle et biologisk middel til bek{\ae}mpelse af stinkbrand. Det vises, at man i de fleste hvedesorter kan gennemf{\o}re eksperimentelt arbejde med stinkbrand ved at basere diagnosen p{\r a} bladsymptomer i stedet for akssymptomer, hvilket kan neds{\ae}tte tidsforbruget f.eks. ved eksperimentelt arbejde med udvikling af bek{\ae}mpelsesmetoder.}
}