%S F?JO-rapport
%T Natur, milj? og ressourcer i ?kologisk jordbrug
%X I de seneste ?rtier har der v?ret fokus p? at reducere jordbrugets forurening med n?ringsstoffer og syntetiske pesticider. Tabet af specielt kv?lstof til vandmilj?et har f?rt til omfattende iltsvind i de indre farvande samt en forringelse af kvaliteten af grundvand. Tilsvarende har anvendelsen af pesticider f?rt til forurening af grundvand, mistanke om skadevirkninger p? mennesker og husdyr samt en generel forarming af naturindholdet i agerlandet, herunder bekymring for en r?kke plante- og dyrearter som p?virkes direkte eller indirekte.

Bl.a. som et svar p? disse problemer er ?kologisk jordbrug udviklet som et system, der tilstr?ber at minimere ressourceforbruget og milj?belastningen gennem udnyttelse af lokale ressourcer og naturlige reguleringsmekanismer samt ved at udvise forsigtighed i omgangen med naturens mangfoldighed. I ?kologisk jordbrug anvendes hverken syntetisk fremstillede g?dninger, pesticider eller andre v?kststoffer. I stedet betragtes en god n?ringsstofhusholdning samt bevarelse og forbedring af jordens frugtbarhed som grundpiller i ?kologisk drift. ?kologisk jordbrug kan derfor betragtes som et middel til milj?beskyttelse, hvor reguleringen i h?j grad bygger p? konsensus om v?rdier og m?l frem for detaljerede regler om pesticid- og g?dningsanvendelse. De betragtninger og principper, som ligger til grund for ?kologisk jordbrug, beskrives i kapitel 1.

Der er imidlertid et stort behov for at f? ?get viden om, hvorledes ?kologisk jordbrug p?virker milj?- og naturv?rdier. Dette behov skal bl.a. ses i lyset af samfundets ?nsker om i h?jere grad at kunne anvende ?kologisk jordbrug i forbindelse med bevarelse af milj?- og naturv?rdier. Endvidere er der et behov for at unders?ge, hvorledes det ?kologiske jordbrug kan udvikles i en milj?- og naturvenlig retning, s?ledes at ?kologisk jordbrug i st?rre grad f?r mulighed for at opfylde sin m?ls?tning om "st?rst mulig hensyntagen til milj? og natur".

Eksempelvis er det en af de grundliggende m?ls?tninger i ?kologisk jordbrug at holde hus med n?ringsstofferne og i st?rst muligt omfang undg? tab, men de ?kologiske regler giver ikke i sig selv sikkerhed mod et for stort tab af kv?lstof og andre n?ringsstoffer. Den dyrkningspraksis, som gennemf?res p? den enkelte ?kologiske bedrift, har en meget stor indflydelse p? tabet af n?ringsstoffer og jordens frugtbarhed. 

Det er derfor vigtigt at kunne give bedre retningslinier for, hvorledes driften kan gennemf?res, s?ledes at n?ringsstofhusholdningen optimeres. I kapitel 2 beskrives derfor en r?kke problemstillinger p? omr?det, ligesom der foresl?s en r?kke ?ndringer og tiltag, som kan medvirke til en forbedret n?ringsstofhusholdning.

For at sikre en acceptabel n?ringsstofforsyning er det n?dvendigt for mange ?kologiske bedrifts-typer at importere n?ringsstoffer. En del af det ?kologiske jordbrugs behov for n?ringsstoffer vil kunne opfyldes gennem en ?get recirkulering af n?ringsstoffer i organiske affaldsprodukter fra by til land, hvilket ogs? ville v?re i overensstemmelse med de ?kologiske idealer om brug af lokale ressourcer. 

Dette fordrer dog udvikling af effektive opsamlings-, behandlings- og distributionssystemer, som sikrer, at det organiske affald kan recirkuleres uden risiko for spredning af patogene organismer og forurening med u?nskede stoffer. I kapitel 3 diskuteres mulighederne for, at det ?kologiske jordbrug i st?rre omfang kan bidrage til l?sning af det konventionelle landbrugs og det ?vrige samfunds problemer med recirkulation af n?ringsstoffer. 
"Bevarelse af jordens naturlige frugtbarhed" er en anden grundpille i det tankes?t, som ligger bag ?kologisk jordbrug. Tanken er bl.a., at en sund jord giver sunde planter, der har en h?j ern?rings- og sundhedsm?ssig v?rdi for mennesker og husdyr. Det viser sig her, at den ?kologiske landmand har en r?kke dyrkningsm?ssige muligheder for at fremme jordens kvalitet. 

Jorden er ogs? hjemsted for en r?kke skadelige mikroorganismer, herunder svampe, som kan neds?tte landbrugsprodukternes kvalitet ved at danne mykotoksiner. N?r disse svampe ikke kan reguleres med kemiske hj?lpemidler bliver kendskabet til arternes livscyklus af afg?rende betydning, for det er gennem dyrkningspraksis, at de gavnlige svampe skal fremmes og de skadelige begr?nses. I kapitel 4 beskrives jordens biologi, og der gives forslag, der kan medvirke til at styrke jordens frugtbarhed.

Selv om begrebet "frugtbarhed" ofte forbindes med jordens evne til at ern?re afgr?derne, s? er det givet, at kvaliteten af jorden har en betydning, som r?kker langt ud over det dyrkningsm?ssige. Jordens mikrobielle aktivitet har en t?t sammenh?ng med jordbundens sm?insekter, mider og regnorme ? og dermed ogs? med de overjordiske insekter, dyr og fugle. 

Livet i jorden er med andre ord med til at fremme dyre- og plantelivet b?de p? marken og i den omgivende natur. M?ls?tningen om bevarelse af jordens frugtbarhed stemmer derfor overens med en anden grundtanke i ?kologisk jordbrug, nemlig at "fremme en dyrkningsm?ssig praksis, som tager st?rst mulig hensyn til milj? og natur". I dyrkningen m? den ?kologiske landmand s?ledes s?ge at tage en r?kke hensyn, der fremmer samspillet mellem jord og natur. 

Der er en stigende samfundsm?ssig interesse i at beskytte og udvikle naturv?rdier og naturressourcer ? b?de i s?rlige omr?der, men ogs? i kulturlandskabet som helhed. I den forbindelse er ?kologisk jordbrug et alternativ, der i h?jere grad end konventionelt jordbrug tilgodeser de milj?- og naturv?rdier, som offentligheden ?nsker. 

Det forsigtighedsprincip og den helhedst?nkning, som dyrkningsreglerne er udtryk for, medf?rer i mange tilf?lde et mindre ressourceforbrug og en mindre negativ effekt p? omgivelserne og tillader en st?rre variation af vild flora og fauna i landskabet sammenlignet med produktionen af tilsvarende konventionelle produkter. 

I kapitel 5 beskrives den ?kologiske dyrknings indflydelse p? naturkvaliteten i og omkring de dyrkede arealer. I kapitel 6 beskrives mulighederne for at bruge ?kologisk jordbrug som middel til at fremme lokale milj?m?l i s?rligt f?lsomme landbrugsomr?der.
 



%D 1999
%I Forskningscenter for ?kologisk Jordbrug
%L orgprints251
%E Hugo Fjelsted Alr?e
%E Claus Bo Andreasen