%S F?JO-rapport %A Bea Nielsen %A professor Stig Milan Thamsborg %A senior researcher John Hermansen %A senior researcher Troels Kristensen %A Peter Stamp Enemark %T ?kologisk oksek?dsproduktion baseret p? tyrekalve fra malkekv?gsbes?tninger %X Sammendrag Baggrund og form?l Foreliggende rapport belyser ?kologisk oksek?dsproduktion baseret p? tyrekalve fra malkekv?gsbedrifter og best?r dels af en analyse af interview og sp?rgeskemaunders?gelse blandt ?kologiske landm?nd og dels af et litteraturstudie og modelberegninger. Tyrekalve fra ?kologiske malkekv?gsbedrifter s?lges ofte til konventionelle bedrifter, men indtil nu har der ikke foreligget konkrete data om, hvor mange og hvorfor ?kologiske tyrekalve s?lges. Salget af ?kologiske tyrekalve kan anses som et etisk problem, idet ?kologisk jordbrug skal tilstr?be en produktion baseret p? et helhedssyn. Det overordnede form?l med rapporten er, at bidrage med viden omkring ?kologisk oksek?dsproduktion baseret p? tyrekalve samt at belyse faktorer, der p?virker direkte og indirekte salget af tyrekalve fra de ?kologiske bes?tninger. Det er gjort ved at belyse, (1) i hvilket omfang ?kologiske tyrekalve s?lges fra bedriften og (2) at belyse faktorer, der for nuv?rende virker begr?nsende for produktionen af kalve, ungtyre og stude, herunder holdnings- og driftsm?ssige faktorer. For at belyse perspektiverne for at fremme ?kologisk oksek?dsproduktion baseret p? tyrekalve er det desuden form?let med rapporten (3) at analysere drifts- og markedsm?ssige forhold af oksek?dsproduktion i praksis samt udfra modeller suppleret med et omfattende litteraturstudie af udvalgte produktionsm?ssige forhold. Metode 10 ?kologiske m?lkeproducenter deltog i en interviewunders?gelse (februar 1999), og en sp?rgeskemaunders?gelse omfattede alle ?kologiske m?lkeproducenter i Danmark (n=671) samt 168 ?kologiske planteavlere (oktober 1999). 394 skemaer blev returneret (svarprocent: 48%). Interviewet og sp?rgeskemaet omfattede generelle bedriftsoplysninger, holdningssp?rgsm?l vedr?rende salget af tyrekalvene samt sp?rgsm?l om produktionen af slagtekalve, ungtyre og/eller stude. P? baggrund af litteraturen er der opstillet modeller for ?kologisk studeproduktion baseret p? afgr?sning p? hhv. kl?vergr?s og vedvarende gr?s og relevante problemstillinger som afgr?sningsstrategi, kastration og slutfedning er diskuteret. Modeller anvendes til en beregning af d?kningsbidraget af ?kologisk stude- og ungtyreproduktion p? 6 malkekv?gsbes?tninger, som inkluderer bedriftsdata vedr?rende bl.a. foderomkostninger (kapitel 3). Status over salget af tyrekalve Resultaterne fra sp?rgeskemaunders?gelsen viser, at 71% af de ?kologiske m?lkeproducenter enten s?lger alle tyrekalve til videre opfedning eller afliver kalvene mens 29% opfeder nogle eller alle tyrekalve p? deres bedrift. Opgjort i antal kalve s?lges 66% af alle ?kologiske tyrekalve til konventionelle bedrifter, 6% s?lges til andre ?kologiske bedrifter, 8% aflives og 20% opfedes p? ?kologiske m?lkebedrifter. Tyrekalvene blev typisk solgt til konventionel opfedning ved en alder p? 5 uger og i en alder af 12 uger s?lges de til ?kologisk opfedning. De prim?re ?rsager til salget af tyrekalvene er manglende staldplads, forventet d?rlig ?konomi i ?kologisk oksek?dsproduktion samt mangel p? eget foder, men 59% af landm?ndene, der s?lger alle tyrekalvene, udtrykker et ?nske om, at beholde kalvene p? egen bedrift. Generelt syntes de adspurgte landm?nd, at det er et problem for dansk ?kologisk jordbrug, at tyrekalvene ikke opfedes p? ?kologiske bedrifter. Bedrifter, der beholder tyrekalve Ud af en r?kke ?rsager angives et ?nske om en helhedsorienteret produktion som den prim?re ?rsag til at tyrekalvene beholdes p? bedriften. En typisk malkekv?gsbedrift med opfedning af tyrekalvene har en lavere bel?gningsgrad (0.73 ?rsk?er/ha) end de ?vrige malkekv?gsbedrifter (0.81 ?rsk?er/ha) samt st?rre arealer med vedvarende gr?s. Hver 2. malkekv?gsbedrift med Jerseyk?er opfeder tyrekalve, hvorimod det kun er hver 4-5 bedrift med SDM og RDM, der opfeder tyrekalve. Beskrivelse af oksek?dsproduktion p? malkekv?gsbedrifterne P? de 96 malkekv?gsbedrifter med oksek?dsproduktion baseret p? tyrekalve, som besvarede skemaet, er produktionen baseret p? stude p? 61% af bedrifterne, ungtyre p? 5% og kalve p? 19% af bedrifterne. P? de resterende bedrifter var der en blanding af de tre typer. Der var gns. 27 ? 25 stude og/eller 14 ? 13 ungtyre p? bedrifterne. Tyrekalvene beholdes p? bedrifterne, fordi de er en del af produktionen. Mulighed for anvendelse af store m?ngder grovfoder og afgr?sning p? vedvarende gr?s angives som v?sentligste ?rsag til at studeproduktion foretr?kkes, mens ungtyre afvises prim?rt pga. problemer med at have ungtyre i n?rheden af kvierne. Studeproduktion P? 89 bedrifter blev der produceret stude med en gns. forventet afs?tning p? 18 ? 15 pr. bedrift i 2000. Udfra sp?rgeskemaet angives, at der anvendes klemning p? 59% og blodig kastration p? 37% af bedrifterne ved en gns. alder p? knap 4 ? 1.5 m?neder. Marginale gr?sningsarealer anvendes p? 75% af alle bedrifterne, prim?rt til 2.?rs dyr. Slutfedning gennemf?res p? 69% af bedrifterne med gns. 3.6 ? 1.2 kg korn og varer i gns. 2.7 ? 0.9 m?neder. Levende v?gt ved slagtning for stude ligger p? gns. 539 ? 114 kg ved en alder af 24.6 ? 3.5 m?neder. Der er ingen n?vnev?rdige sundhedsm?ssige problemer, dog n?vnes parasitproblemer i forbindelse med studeproduktion. Oksek?dsproduktion p? planteavlsbedrifter P? de 43 plantebedrifter blev der produceret ungtyre p? 36% af bedrifterne og stude p? 38%.P? 49% af de 43 planteavlsbedrifter med oksek?dsproduktion var produktionen baseret p? ungtyre af malkerace. Produktionen findes prim?rt hos deltidslandm?nd, som ofte kombinerer studeproduktionen med andre dyrehold. De prim?re ?rsager til at have en oksek?dsproduktion er et ?nske om at have dyr p? bedriften, for at udnytte kl?vergr?sarealer samt for at udnytte staldkapacitet. Beskrivelse af ?kologisk studeproduktion ud fra modeller og litteraturstudie Stude slagtes typisk 16-30 m?neder gamle ved en levende v?gt p? 500-650 kg. En sammenligning af blodig kastration og klemning ved et litteraturstudie tyder p?, at klemning er den mest sk?nsomme metode, men der er stadig tvivl p? omr?det. Generelt giver en kastration tidligt i dyrets liv den bedste tilv?kst efter indgrebet og det laveste stressniveau. Litteraturstudiet tyder p?, at en slutfedning p? 2-4 m?neder med en daglig tilv?kst p? minimum 900 g er tilstr?kkelig til at opn? en form-klassificering p? 4 (EUROP-skala). Slagtev?gten er ogs? afg?rende for formklassificeringen og fedningsgraden, idet begge klassificeringer ?ges med stigende slagtev?gt. Produktionssystemer med afgr?sning p? s?dskiftearealer kontra vedvarende gr?s sammenlignes mht. foderforbrug og ?konomi. Ved en afgr?sning p? s?dskiftearealer kan der opn?s en optagelse i gr?s p? 54% af den samlede energioptagelse, mens det kun er 30% ved afgr?sning p? vedvarende gr?s. Det er en v?sentlig ?rsag til at afgr?sning p? s?dskiftegr?s ?ger d?kningsbidraget med 600 kr./stud i forhold til afgr?sning af vedv. gr?s beregnet udfra modeller med stykomkostninger p? eget foder. D?kningsbidraget med alternativ v?rdi p? s?dskifteareal (lerjord) er p? 1200 kr./stud uanset afgr?sning p? s?dskifteareal eller vedv. gr?s. P? sandjord er d?kningsbidraget p? 2350 og 2700 kr/stud ved afgr?sning p? hhv. vedv. gr?s og s?dskiftegr?s. D?kningsbidraget pr. ha s?dskiftejord er 5900 kr. ved afgr?sning p? vedv. gr?s, hvilket er 300 kr. h?jere end ved afgr?sning p? s?dskiftegr?s. En sammenligning med andre driftsgrene viser, at d?kningsbidraget pr. ha er 30% h?jere ved dyrkning af v?rbyg og 130% h?jere ved m?lkeproduktion end ved studeproduktion. Muligheder for at fremme produktionen af ?kologisk oksek?d baseret p? tyrekalve En d?rlig ?konomi i ?kologisk oksek?dsproduktion anses for et generelt problem blandt landm?ndene. Faktorer, der kan forbedre ?konomien vil derfor muligvis kunne fremme produktionen af ?kologisk oksek?d. Beregningerne bekr?fter, at det er stude frem for ungtyre, der pt. kan give det bedste ?konomiske afkast under de givne foruds?tninger. Pr?mier (28%) og den ?kologiske merpris (18%) udg?r en stor del af bruttoudbyttet. En tilrettel?ggelse af produktionen, som udnytter pr?mier og merpris optimalt er s?ledes v?sentligt. Produktion af krydsningsdyr med k?drace er en af mulighederne for at ?ge indt?gten. ?kologisk oksek?dsproduktion kan givetvis ?ges ved en bedre dokumentation af studeproduktion, b?de ved modelberegninger samt ved g?rdstudier, samt en udvikling af produktionssystemet og den biologiske viden til optimering heraf. Mangel p? foder og staldkapacitet hos m?lkeproducenterne er andre faktorer, som ligger til grunde for salget af tyrekalvene. En del ?kologiske planteavlere ?nsker at have dyr p? bedriften og er tilsyneladende interesseret i et samarbejde med m?lkeproducenter. Der ligger s?ledes et potentiale i samarbejdet mellem m?lkeproducenter og planteavlere, for at kunne udnytte ressourcerne i form af tyrekalve, foder, staldkapacitet og husdyrg?dning p? ?kologiske g?rde bedst muligt. For planteavleren kan et begr?nset husdyrhold betyde en for?get udnyttelse af kl?vergr?s, brak og spildprodukter fra planteproduktionen. Desuden vil studene kunne bidrage til n?ringsstofforsyningen. %D 2001 %K Beef, Bull calves %I Danish Research Centre for Organic Farming %L orgprints1722