@misc{orgprints13733,
           month = {October},
           title = {Manual til Koliv 100},
          author = {Mette Vaarst and Thorkild B\"ulow Nissen},
            year = {2006},
             url = {http://orgprints.org/13733/},
        abstract = {Udgangspunktet for vurderingen af k?ernes velf?rd omfatter tre hovedomr?der: K?ernes mulighed for ?naturlighed?. Fx lys, luft, udend?rs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bev?gelse, blandt andet i forbindelse med k?lvning. Menneskets omsorg og pasning (at de overv?ger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, n?r det er n?dvendigt og relevant). K?ernes fremtoning og hvordan de reagerer p? de p?virkninger, som deres daglige omgivelser giver dem.

En velf?rdsvurdering vil v?re et meget brugbart redskab i r?dgivningen, og derfor vil det v?re oplagt,  at dyrl?gen eller konsulenten laver en velf?rdsvurdering. En r?dgiver ser ogs? bes?tningen udefra og kan bed?mme den mest objektivt. Landmanden selv kan ogs? lave den, eller landmandens kolleger,  f.eks. i en staldskole, hvor hver landmand laver en vurdering hos en af de andre i gruppen. Derimod er velf?rdsvurderingen ikke t?nkt som et redskab til ?kologi-godkendelse eller kontrol. Det er den for  omfattende til, og desuden er den delvist baseret p? ?rlige oplysninger fra landmanden. Hvis man skal r?dgives eller diskutere sin bes?tning, vil man komme med ?rlige svar. Men hvis man st?r og er bange for, om ?kologi-godkendelsen kan ryge pga. et ?rligt svar, er det spild af tid at lave en velf?rdsvurdering, for s? vil den hverken vise, hvad der er rigtigt, eller vise hvilke veje, der kan v?re for forbedringer. Velf?rdsvurderingen kan gennemf?res p? halvanden time for hele ko-gruppen i en bes?tning. Det g?r, at det er realistisk at anvende den for eksempel en gang om ?ret i forbindelse med anden r?dgivning p? bedriften, og/eller for at vurdere om man er kommet n?rmere sine m?l.

Koliv 100 er delvist en videref?relse af arbejdet med Kalveliv 100, hvor vi gik gennem en lang proces med inddragelse af tanker om, hvad velf?rd i en ?kologisk bes?tning egentlig er. Resultaterne af disse diskussioner brugte vi ogs? ved det indledende arbejde med Koliv 100. I et par workshops med deltagelse af en r?kke erfarne kv?gdyrl?ger, kv?gbrugsr?dgivere, ?kologikontroll?rer og ?kologiske landm?nd diskuterede og afpr?vede vi flere forskellige versioner af denne velf?rdsvurdering. Den indbyrdes v?gtning mellem parametrene er blandt andet diskuteret af denne gruppe. Koliv 100 er stadig under udvikling, og vi h?ber p? muligheder p? at forbedre den, n?r der er flere erfaringer med brugen af den, og i takt med at der kommer ny viden.}
}