@misc{orgprints13732,
           month = {February},
           title = {Manual til Kvieliv 100},
          author = {Mette Vaarst and Thorkild B\"ulow Nissen and Kirstine Lauridsen},
            year = {2008},
             url = {http://orgprints.org/13732/},
        abstract = {N?r vi vurderer dyrenes velf?rd, g?r vi det indirekte. Dyrenes egentlige velf?rd, deres velbefindende, er deres egen subjektive oplevelse af, hvordan de har det i de omgivelser, de lever i. Den ved vi dybest set ikke noget om, og vi kan ikke opfange, hvordan dyrene selv oplever deres situation! Det er derfor lidt af en tilsnigelse at tale om velf?rdsvurdering, men vi vurderer, hvordan dyrenes livsbetingelser er ? om vi synes, at rammerne er gode nok til, at de skulle kunne have det godt, og hvordan de reagerer p? deres omgivelser og pasning. P? denne m?de sammenstykker vi et billede gennem systematiske iagttagelser. Hvordan reagerer dyrene p? deres omgivelser i form af sygdom, tegn p? smerte eller ubehag, deres opf?rsel, det stald- og pasningssystem som de 
lever i, samt den m?de menneskene varetager deres ansvar over for dem p??
Naturlighed, omsorg og kviernes reaktion Vi har ved udformningen af Kalveliv-100 og Koliv-100 lagt v?gt p?, at i det ?kologiske system skal vi d?kke tre vigtige aspekter af dyrenes velf?rd, nemlig: Dyrenes mulighed for ?naturlighed?. Fx lys, luft, udend?rs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for fri bev?gelse. Menneskets omsorg og pasning, for eksempel om de overv?ger dyrene godt og griber hurtigt og konsekvent ind, n?r det er n?dvendigt og relevant. Dyrenes eget respons p? det liv, de lever. Hvordan ser kvierne ud? Hvordan er deres fremtoning og hvordan reagerer de tilsyneladende p? de p?virkninger, som deres daglige omgivelser giver dem? Et godt redskab til r?dgivning En velf?rdsvurdering vil v?re et meget brugbart redskab i r?dgivningen, og derfor vil det v?re oplagt, at dyrl?gen eller konsulenten laver en velf?rdsvurdering.
En r?dgiver ser ogs? bes?tningen udefra og kan bed?mme den mest objektivt. Alternativt kan landmanden ogs? selv lave den, eller landmandens kolleger, f.eks. i en staldskole, hvor hver landmand laver en vurdering hos en af de andre i gruppen. Derimod er disse velf?rdsvurderinger ikke t?nkt som et redskab til ?kologi-godkendelse eller kontrol. Det er den for omfattende til, og man kr?ver mange svar fra landmanden vedr?rende rutiner ? og en kontrol g?r sig sj?ldent afh?ngig af de oplysninger, som man kan f? af den person, som man skal kontrollere. Hvis man skal r?dgives eller diskutere sin bes?tning, vil man komme med ?rlige svar. Men hvis man st?r, og er bange for, om ?kologi-godkendelsen kan ryge pga. et ?rligt svar, er det spild af tid, at lave en velf?rdsvurdering for s? vil den hverken vise, hvad der er rigtigt, eller vise hvilke veje der kan v?re for forbedringer.
Velf?rdsvurderingen skal kunne gennemf?res p? cirka halvanden time for hele kviegruppen i en bes?tning, og vurderingen tager udgangspunkt i at kvie-gruppen er opdelt i fire grupper. Det er der redegjort for i det f?lgende.}
}