@misc{orgprints104,
          editor = {Jakob Sehested and Troels Kristensen},
           month = {February},
           title = {\Okologisk m\aelkeproduktion. Strategier og foderforsyning ved 100 procent \okologisk fodring},
            year = {2002},
          series = {F\OJO-rapport},
        keywords = {m?lk foderforsyning fodring tilskudsfoder produktionsstrategi},
             url = {http://orgprints.org/104/},
        abstract = {If?lge EU's regels?t vil der i 2005 blive stillet krav om 100% ?kologisk fodring. Nogle danske mejerier har imidlertid allerede fra medio 2001 stillet krav om 100% ?kologisk fodring af malkek?erne. En af de langsigtede konsekvenser af overgangen til 100% ?kologisk fodring forventes at v?re stigende selvforsyning med ?kologisk foder enten p? den enkelte bedrift eller i bedriftsf?llesskaber og lignende. 

Rapportens form?l er p? den baggrund at bidrage med viden om konsekvenser af og l?sning p? problemer ved 100% ?kologisk fodring og ?get selvforsyning. Hovedv?gten er lagt p? - via en gennemgang af aktuelle, praksisrelevante forskningsresultater - at diskutere mulighederne for at gennemf?re en fodring baseret p? den ?kologiske bedrifts egne afgr?der evt. suppleret med dansk produceret foder.

Indledningsvist (kapitel 1) skitseres den ?kologiske m?lkeproduktion i Danmark samt de g?ldende og kommende rammer herfor. Desuden diskuteres perspektiverne i en ?kologisk m?lkeproduktion baseret p? 100% ?kologisk foder. M?lkeproduktionens omfang er gennem en kraftig v?kst n?et op p? ca. 10% af den indvejede m?lk i 2000. Markedet ser p? kort sigt ud til at n?rme sig en m?tning, hvilket afspejler sig i en faldende merpris til producenten. Der identificeres to overordnede muligheder i udviklingen af produktionen inden for rammerne af 100% ?kologisk fodring: Den ene med en fastholdelse af de nuv?rende m?l omkring produktionsniveau mv. per dyr, opn?et ved en tilpasning af grovfoderkvalitet og ?kologisk dyrket tilskudsfoder. Den anden mulighed er en udvikling, hvor ?kologisk m?lkeproduktion virker som en dynamo for den samlede ?kologiske produktion.  

I rapportens kapitel to afrapporteres en unders?gelse fra 1999, hvor seks ?kologiske m?lkeproducenters interviewes om, hvilke muligheder og barrierer de p? dette tidspunkt s? for overgang til 100 % ?kologisk fodring og ?get selvforsyning med ?kologisk foder. P? de seks bedrifter, der indgik i interviewet, varierede selvforsyningen med foder (FE) fra at udg?re alt det ?kologiske grov- og kraftfoder til kun at udg?re en del af grovfoderet. Forskellene var hovedsageligt baseret p? forholdet mellem arealets st?rrelse og antallet af dyr samt p? indstillingen til og omfanget af salgsafgr?der. Der var bred enighed om det ?kologiske ideal vedr?rende 100% ?kologisk fodring, og der var opbakning til at indf?re f?lles EU regler, der betyder 100% ?kologisk fodring i 2005. Landm?ndenes mening om, hvor let det vil v?re at gennemf?re 100% ?kologisk fodring, var delte. De mest bekymrede landm?nd troede ikke, at der vil v?re ?kologisk foder nok, og de forventede, at flere landm?nd vil v?lge den konventionelle produktion igen, hvis ikke 100% ?kologisk fodring samtidig betyder prisstigning for m?lken. De ?vrige landm?nd forventede, at foderproduktionen vil tilpasse sig, men havde dog ingen forventning om, at m?lkepriserne vil stige. De landm?nd, der var eller snart forventede at blive selvforsynende med foder, foruds?, at k?erne, n?r de skulle fodres 100% ?kologisk, udelukkende skulle have hjemmeavlede afgr?der. I mods?tning hertil forventede de landm?nd, der indk?bte kraftfoder, ogs? at g?re det fremover.

Kapitel 3 omhandler tilskudsfoder til en vintergrundration, som prim?rt best?r af kl?vergr?sensilage. Resultaterne er baseret p? en r?kke fors?g p? Studielandbrug og Den ?kologiske Fors?gsstation Rugballeg?rd. Korn indg?r i alle delfors?gene som den ene behandling i sammenligning med tilskudsfodermidler, som bidrager med en st?rre m?ngde protein, fedtsyrer eller cellev?gge. I nogle fors?g er tilskudsfodermidlerne substitueret p? grundlag af fylde, og i andre p? grundlag af udbyttet p? et givet areal. Proteinrige tilskudsfodermidler gav ved en grundration med h?jt stivelsesindhold og lav proteinv?rdi samme eller h?jere energikorrigerede m?lkeydelse end byg. Ved kvotebegr?nsning var m?lkeindt?gten stort set uafh?ngig af, hvilket tilskudsfoder der blev tildelt. Arealbehovet til foderforsyningen blev ?get ved anvendelse af rapskage, mens det faldt ved anvendelse af gr?npiller og roer sammenlignet med byg. Ved anvendelse af rapsfr? var der samme arealbehov som ved anvendelse af byg. 

I rapportens fjerde kapitel beskrives tre produktionssystemer, som har k?rt p? Den ?kologiske Fors?gsstation Rugballeg?rd gennem tre ?r: 1) M?lkeproduktion, 2) Svineproduktion samt 3) Kombineret produktion af svin og kv?g, hvor k?erne tildeles et reduceret niveau af tilskudsfoder. Kv?gbes?tningen blev s?ledes delt i to hold: N p? normalt foderniveau, som afspejlede det rene m?lkeproduktionssystem; og L p? lavt foderniveau, som afspejlede kombinationssystemet, hvor det energirige foder blev brugt til svineproduktionen. Systemerne er beskrevet gennem modelberegninger og gennem resultater fra Rugballeg?rd. Modelberegningerne viser den h?jeste gennemsnitlige afgr?deproduktion p? 5650 kg ts per ha i kv?gs?dskiftet (tilh?rende malkekv?g p? normalt foderniveau) mod 3250 kg ts per ha i svines?dskiftet  (tilh?rende produktionen af s?er og slagtesvin) og 5150 kg ts per ha i det kombinerede kv?g-svines?dskifte (Malkekv?g lavt foderniveau, s?er og slagtesvin). Modelberegningen viser, at forskellene prim?rt er knyttet til sammens?tningen af s?dskiftet og niveauet af plantetilg?ngeligt kv?lstof, samt at kombinationssystemet (kv?g/svin integreret) indeb?rer synergieffekter omkring is?r s?dskiftet og n?ringsstofudnyttelsen. Den observerede produktion i systemerne afveg ikke betydende fra det forventede. N?r malkek?erne blev fodret med grovfoder alene, blev intervallet mellem 1. og 2. k?lvning ?get og der var indikation af at m?lkens kvalitet  blev forringet, mens der ikke var indikationer af sygdomsproblemer forbundet med det reducerede foderniveau.

I kapitel 5 pr?senteres modelberegninger for syv ?kologiske studielandbrug med m?lkeproduktion. Hver bedrift har en bel?gningsgrad, der muligg?r en h?j grad af selvforsyning. For hver enkelt bedrift er der, med udgangspunkt i den aktuelle fodring og afgr?deproduktion i 2000, gennemregnet fire forskellige scenarier for at opn? 100% ?kologisk fodring. I scenario 1 er fodring og s?dskifte u?ndret, men alt indk?b er omregnet til ?ko-priser. I scenario 2 beregnes, hvor stor en bes?tning den aktuelle afgr?deproduktion levner plads til, hvis bedrifterne skal v?re 100% selvforsynende. I scenario 3 og 4 er den oprindelige bes?tningsst?rrelse opretholdt, og der er set p? mulighederne i at ?ge andelen af kl?vergr?s i s?dskiftet samt at dyrke henholdsvis majs eller majs og raps. Foruds?tningerne p? den enkelte bedrift er afg?rende for, hvordan disse tilpasninger vil p?virke ?konomien. P? nogle bedrifter p?virkes ?konomien kun lidt, selvom selvforsyningen ?ges. Disse bedrifter er kendetegnet ved, at foderrationen i forvejen indeholder en stor andel kl?vergr?s, og at indk?bet af tilskudsfodermidler b?de m?ngdem?ssigt og ?konomisk er begr?nset, samt at udbytteniveauet i specielt kl?vergr?s er h?jt. P? andre bedrifter vil en h?jere grad af selvforsyning ved 100% ?kologisk fodring derimod kunne forbedre ?konomien. Det g?lder is?r bedrifter, hvor andelen af kl?vergr?s i foderrationen er relativt lille, og andelen af indk?bt foder i form af kraftfoder er h?j.}
}