home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Økologisk landbrug – miljøpolitisk virkemiddel eller mål i sig selv?

Wier, Mette; Christensen, Tove and Jacobsen, Lars Bo (2004) Økologisk landbrug – miljøpolitisk virkemiddel eller mål i sig selv? In: Miljøøkonomisk debatbog. Miljøøkonomisk debatbog.

[img] RTF (Rich Text Format)
98Kb

Summary

Der har gennem de seneste årtier været stigende fokus på landbrugets rolle i forbindelse med belastning af miljøet. Opmærksomheden har primært rettet sig mod erhvervets forbrug af gødning og sprøjtemidler, der kan være årsag til en række skader på naturen såsom iltsvind, grundvandsforurening og ændringer i naturens dyre- og planteliv. Hertil kommer, at den intensive jordbrugsproduktion kan indebære problemer med sikring af husdyrenes velfærd, ligesom der kan være sundhedsmæssige problemer i relation til brug af sprøjtemidler, antibiotika, vækstfremmere, etc.
Økologisk jordbrug handler netop om disse problemer. Den økologiske bevægelse tog sin begyndelse i Tyskland i 1920’erne, hvor Rudolf Steiner formulerede en række konkrete ideer om et bæredygtigt jordbrug, hvor man arbejder ”sammen med naturen og ikke imod den”. Op gennem det 20. århundrede har bevægelsens ideer vundet udbredelse. Økologi kan fortolkes på flere måder, men fælles for dem alle er en målsætning om produktion i harmoni med naturen.
Økologi opfattes og evalueres til tider som et virkemiddel til at opnå meget specifikke målsætninger. Eksempelvis indgår både en styrket forskningsindsats indenfor økologi og en øget omlægning til økologisk jordbrug i dag som virkemidler i aktuelle politiske handlingsplaner (pesticidhandlingsplaner, vandmiljøplaner og fødevarepolitiske redegørelser). Økologisk jordbrug opfattes derved fra politisk side som et bredspektret virkemiddel i natur- og miljøpolitikken, der søger at udnytte økologisk jordbrugs multifunktionelle potentiale.
I Jacobsen (2003) og Wrang et al. (2004) evalueres økologi som virkemiddel til at opnå reduktioner i pesticidforbruget. Analyserne viser, at reduktionerne kunne opnås langt billigere på anden vis. Dette resultat er ikke overraskende, simpelthen fordi tilskud til økologi er et meget bredt virkemiddel, og præcise virkemidler (fx afgifter på pesticider) vil altid være mere omkostningseffektive.
Spørgsmålet er, om økologi i virkeligheden bør opfattes som et miljøpolitisk virkemiddel. Sagen er, at økologi vedrører langt flere områder end pesticider og kvælstof. Selve den økologiske grundidé tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tankegang og omfatter (indbyrdes sammenhængende) områder som natur, sundhed og velfærd for dyr og mennesker.
I mange tilfælde kan effekterne observeres og måles, men i andre tilfælde er der tvivl om de gunstige virkninger. Generelt er der bedst dokumentation af de positive virkninger på miljø og dyrevelfærd, mens der er mere tvivl om virkningerne på menneskers sundhed. Der forskes løbende i disse aspekter for at opnå mere viden om økologiens effekter. Herudover indikerer forskningsresultater, at en del forbrugere opfatter det økologiske regelsæt som mere omfattende, end det egentlig er, og indfortolker flere gevinster, end der kan garanteres.
For at få en bedre forståelse for i hvilken grad den offentlige sektor bør påvirke den økologiske produktion og anvende økologi som virkemiddel, er det nødvendigt at se nærmere på hvilke egenskaber, der er knyttet til økologi, og i hvilket omfang de repræsenterer en værdi for samfundet, herunder forbrugerne. Disse overvejelser uddybes og diskuteres i nærværende kapitel.


EPrint Type:Book chapter
Subjects:"Organics" in general
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > III.1 (COF) Consumer demand for organic foods
Deposited By: Rosenkvist, Lars
ID Code:4812
Deposited On:20 May 2005
Last Modified:12 Apr 2010 07:30
Document Language:Danish - Dansk
Status:Published
Refereed:Peer-reviewed and accepted

Repository Staff Only: item control page