home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Jordløsninger - er det svaret?

Rasmussen, Jesper and Henriksen, Christian Bugge (2000) Jordløsninger - er det svaret? Speech at: Økologikongres 2000. Troværdighed og succes, Hotel Pejsegården i Brædstrup, 1. og 2. november 2000.

[img] PDF
650Kb

Summary

Jordløsning - er det svaret?
Jesper Rasmussen & Christian Bugge Henriksen, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole
I stort set alle forsøg verden over har planter reageret positivt på en effektiv løsning af jorden i dybden. Når dybe jordløsninger alligevel ikke spiller nogen nævneværdig rolle i økologisk jordbrug, skyldes det, at det dels har vist sig svært at løsne joden effektivt i dybden med de eksisterende traktorredskaber, og dels er vanskeligt at fastholde en løs jord, hvis der fortsat foregår tung trafik på den. I forbindelse med dyrkning af højværdiafgrøder synes der basis for at eksperimentere med en kombination af effektiv løsning i dybden og kontrolleret trafik i faste kørespor. I forsøg er der opnået højere udbytter, lave brændstofforbrug og et lavere gødningsforbrug i sådanne systemer.
Dybe jordløsninger uden for vækstsæsonen (grubning)
Hvis det handler om at undgå de problemer med overfladevand på markerne, som i stigende omfang præger landskabet efterår og vinter er dybe jordløsninger med grubbere ikke løsningen. Løsningen på disse problemer ligger i forebyggelsen. I såvel konventionel som økologisk dyrkning har anvendelsen af stadig tungere maskiner nået en smertegrænse, da jorden i bogstaveligste forstand giver efter. Færdsel med tunge maskiner på våd jord trykker ikke blot jorden sammen i pløjelaget men også under pløjelaget. En gyllevogn med en akselbelastning på 10-15 tons kan lave trykskader i mere end 1 meters dybde.
Dybe trykskader er varige. Jorden kan ikke selv reparere dem, og det er usikkert i hvor høj grad de kan repareres ved hjælp af grubning. Det er veldokumenteret, at en positiv effekt af grubning ikke holder lige så længe som en negativ effekt af jordpakning. Grubning kombineret med efterfølgende tung trafik er derfor ingen god løsning. Ophør af tung trafik på våd jord er den løsning, som der hør stræbes efter.
Kompakte lag under pløjedybden anses nu for at være almindelige i danske jorde, men i hvor høj grad de har praktisk betydning for plantevæksten er usikkert. Danske forsøg har ikke vist entydige positive effekter af dyb jordløsning. I første halvdel af 90'erne blev der foretaget en del forsøg med grubning i Danmark med forskellige redskaber - heriblandt Springer Agromeliorator. Dyb jordløsning havde generelt ringe indflydelse på plantevæksten, og kun i få tilfælde blev der målt sikre merudbytter. Resultaterne var uafhængige af grubbernes udformning. Der var ikke tegn på at grubningerne øgede mineraliseringen i jorden. Konklusionen på forsøgene blev, at hvis der er sket skade på jordstrukturen under pløjelaget, kan man forsøge at genskabe jordens dyrkningsegenskaber ved en dybdegående jordløsning. Der gives dog ingen garanti for om det lykkes.
I begyndelsen af århundredet blev der udført en række forsøg med forskellige pløjedybder og dyb jordløsning i 40 cm dybde. Forsøgene var fastliggende og blev gennemført på såvel ler- som sandjord. De var ikke anlagt for at reparere trykskader, men fordi man havde en formodning om, at dyb jordløsning var en fordel i forbindelse med gødskning med store mængder staldgødning. Løsningerne blev derfor kun foretaget forud for roer og kartofler, der fik tilført staldgødning. Jordløsningerne gav generelt meget små merudbytter, og det kunne ikke eftervises, at der var et specielt behov for at løsne jorden i forbindelse med anvendelse af store mængder staldgødning.
Danske forsøg synes således at vise, at der er ikke er behov for dybe jordløsninger med grubbere på almindelig landbrugsjord, selvom der ofte forekommer kompakte jordlag under pløjedybden. Der kan være flere årsager til dette: 1) På trods af kompakte lag er der intet reelt behov for jordløsning, 2) I forsøgene har jordløsningerne ikke været optimale eller 3) Jordløsningens effekt er så kortvarig, at den ikke kan måles på de efterfølgende afgrøder.
Den internationale litteraturen er rig på dokumentation af alle 3 forhold. 1) Behovet for jordløsning kan ikke bestemmes entydigt, men der findes simple registreringsmetoder, som kan give et klart fingerpeg som for eksempel visuel bedømmelse af rodvæksten samt penetrometermålinger. 2) Betingelsen for at opnå et tilfredsstillende resultat med jordløsning er, at jorden er tilpas tør. Grubning af våd jord kan forværre jordpakningen. 3) Tung trafik kort tid efter jordløsningen kan presse jorden sammen igen efter en ellers vellykket jordløsning.
Jordløsning som en del af den primær jordbearbejdning
I den klassiske litteratur om økologisk jordbearbejdning er det ofte blevet fremført, at den ideelle primære jordbearbejdning består af en kombination af overfladisk intensiv jordbearbejdning med en dybere jordløsning. Der findes en række forskellige redskaber, som er udformet efter dette princip. Interessen for jordløsning som en del af den primære jordbearbejdning har især været stor i forbindelse med reduceret jordbearbejdning i USA og Canada. Her er der gennemført talrige forsøg og opnået gode resultater i majs- og sojabønner under forudsætning af en effektiv kemisk ukrudtsbekæmpelse. Under økologiske dyrkningsforhold har det vist sig vanskeligt at håndtere ukrudtet uden brug af plov. Danske igangværende forsøg har ikke vist klare udbytteforøgelser med jordløsning i forbindelse med overfladisk primær jordbearbejdning.
Jordløsninger i vækstsæsonen
Jordløsninger i vækstsæsonen, der har til formål at stimulere jordens biologiske omsætning af kvælstof, foreligger der kun få forsøg med. Der foreligger både positive og negative resultater. På grovsandet jord er der opnået merudbytter i kartoffel og på lerjord er der opnået merudbytter i vinterhvede. Der forekommer dog også negative udslag i vinterhvede og bederoer på lerjord. Der er endnu mange usikkerhedsmomenter forbundet med jordløsning i vækstsæsonen.
Effektive jordløsninger
En række forsøg verden over har vist, at stort set alle afgrøder reagerer positivt på en effektivt løsnet jord. Der har været udført forsøg med såvel gravning i 50 centimeters dybde, gravning i cirka 25 cm dybde og løsning i 25 cm dybde og endelig opgravning af jorden lag for lag i 90 cm dybde, hvorefter den er lagt tilbage lagvis. Sådanne effektive jordløsninger, som blandt andet kendes fra højbede, har givet langt større effekter end almindelige jordløsninger. I en række forsøg er der fundet store udbytteforøgelser i såvel landbrugs- som havebrugsafgørder. Effekterne er især store hvis den effektive jordløsning kombineres med kontrollerede trafiksystemer med faste kørespor. Effektiv løsning med kontrolleret trafiksystemer synes især interessante i intensive dyrkningssystemer med rækkeafgrøder. I England har der været gennemført forsøg med en traktordreven "double-digger", der i princippet udfører samme arbejde som gravning i dobbelt dybde med hånden. Resultaterne var klart bedre end dem der blev opnået med traditionelle grubbere. I Holland har dyb jordløsning i kontrollerede trafiksystemer med faste kørespor givet udbytteforøgelser mellem 0-10% over en årrække i intensive dyrkningssystemer med kartofler, roer og vinterhvede. I systemerne blev der desuden opnået reduktioner på cirka 50% af traktorbrændstofforbruget og cirka 10% af gødningsforbruget. Det forekommer oplagt at undersøge mulighederne for at effektiv løsning af jorden i systemer med kontrolleret trafik under danske økologiske dyrkningsbetingelser.


EPrint Type:Conference paper, poster, etc.
Type of presentation:Speech
Subjects: Crop husbandry > Soil tillage
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > I. 6 (CARMINA) Cultivation in ridges and mixed cropping
Deposited By: Rasmussen, Associate professor Jesper
ID Code:421
Deposited On:05 Feb 2003
Last Modified:12 Apr 2010 07:27
Document Language:Danish - Dansk
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page