Organic Eprints frontpage
 about    browse    search    register    user area    help 

3331: Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg – hvordan kan disse resultater udnyttes på økologiske og konventionelle bedrifter

Askegaard, Margrethe; Rasmussen, Ilse A. and Olesen, Jørgen E. (2004) Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg – hvordan kan disse resultater udnyttes på økologiske og konventionelle bedrifter. [oral] Presentation at Planteproduktion 2004, Herning, 13-14 Januar.

Full text available as:
Source file (MS Word) - May require special text editors or viewers

Summary

Efterafgrøder kan reducere udvaskningen af næringsstoffer og derved virke positivt på både miljø og udbytte i en efterfølgende afgrøde. Men efterafgrøder skal anvendes med omtanke. Valget af efterafgrøde og hyppigheden hvormed de anvendes i et givent sædskifte bør tilpassses jordtype, gødningsniveau og sædskiftets afgrøder.
Det langvarige økologiske sædskifteforsøg giver mulighed for at sammenligne effekten af efterafgrøder på forskellige jordtyper. Den procentvise reduktion af N-udvaskningen og den udbyttemæssige effekt på efterfølgende afgrøder faldt med stigende lerindhold i jorden.
På Foulum var der i starten af sædskifteforsøget mere ukrudt i sædskifterne med efterafgrøder end uden efterafgrøde hvor der kunne strigles i afgrøderne, men brug af forskudt såning af udlægget og nedfældning af gylle har reduceret problemet. Generelt vurderes det, at tokimbladet ukrudt ikke behøver at blive et problem hvor der dyrkes efterafgrøder. Derimod passer efterafgrøder og kvik ikke godt sammen.
På den grovsandede jord på Jyndevad er der udført et screeningsprojekt i 2001-2003 hvor 13 forskellige typer af efterafgrøder blev undersøgt. Dæksædsafgrøden blev gødet med gylle mens eftervirkningsafgrøden alene levede af den nedpløjede efterafgrøde. De N-fikserende efterafgrøder gav som ventet de bedste udbytter og rødkløver og hvidkløver var bedst. Eftervirkningen af disse to efterafgrøder svarede til over 80 kg N/ha tilført i handelsgødning. Persisk kløver er en efterafgrøde som vokser meget kraftigt i efteråret, men den er ikke vinterfast hvilket bevirkede en ringere eftervirkning som følge af N udvaskning over vinteren. Det er meget vigtigt at der anvendes vinterfaste efterafgrøder på sandjorde.
På Jyndevad har vi mistanke om at hyppig brug af N-fikserende arter i sædskifter kan ende med problemer som dårlig etablering af kløver og ringe vækst af ærter. Årsagen kender vi ikke, men der er sandsynligvis tale om en eller flere sædskifte betingede sygdomme. Dette forhold kræver nærmere undersøgelse.

Document Language:Dansk - Danish
Subject Areas: Soil > Nutrient turnover
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > I.10 (VegCatch) Organic vegetable cultivation methods and use of catch crops
Denmark > DARCOF II (2000-2005) > IV.1 (EXUNIT) Experimental units for research in organic farming systems
Funding Part:75-100%
Orgprints ID Number:3331
Contact:Askegaard, Margrethe
Deposited On:30 September 2004
EPrint Type:Oral presentation
Peer Review Status:Not peer-reviewed

Archive Staff Only: edit this record