home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Har søers rodeintensitet indflydelse på udvaskning - eller nytter tryneringning overhovedet

Studnitz, Merete; Eriksen, Jørgen and Strudsholm, Karin (2002) Har søers rodeintensitet indflydelse på udvaskning - eller nytter tryneringning overhovedet. Økologi-Kongres 2002 - Mellem værdier og vækst, pp. 209-210.

[img] Source file
115Kb

Summary

Det er en almindelig antagelse, at tryneringning af udegående søer mindsker udvaskning af nitrat og andre næringsstoffer fra græsmarkerne, og at miljøet dermed skånes. Man kan se, at ringning forhindrer søerne i at rode, hvorved græsdækket holdes intakt på en stor del af marken det meste af året. Men fak-tisk ved vi ikke, om udvaskningen fra en mark med ringede søer er mindre end fra en mark, hvor søer kan rode. Det er vist, at der er væsentlig udvaskning fra områder omkring fodersted, sølehuller og hyt-ter fra marker, hvor søerne har været tryneringet. Det kan tænkes at denne punktforurening er værre for vandmiljøet end en jævn spredning af samme forurening.
Fra forsøg med ringede og ikke ringede søer ved vi, at søerne ikke lider ved at have trynering. På den anden side foretrækker søer at rode og bruger 20-30% af deres tid på at rode, hvis de har mulighed for det. Rodeadfærden udgør således en væsentlig del af søernes naturlige adfærdsrepertoire. Ved at tillade tryneringning i økologisk svineproduktion er man, for at tilgodese miljøet, gået på kompromis med målsætningen om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd. Så hvis vi vælger at ringe søerne, skal der være en god grund til det.
I dette forsøg har vi taget det første skridt til at undersøge om belastningen efter tryneringede søer vir-kelig er mindre end efter søer, der har kunnet rode, og vi har sammenlignet med en simpel udgave af græsmarksstyring. I forsøget er afprøvet tre behandlinger:
1: søer med trynering
2: søer uden trynering
3: søer uden trynering udsat gradvis tildeling af græsmark
Alle tre behandlinger er gennemført med både drægtige og diegivende søer. De drægtige har gået fem i hver flok, mens de diegivende har gået i enkelt farefolde. Belægningsgraden, beregnet over et år, har været den samme for alle tre behandlinger. For behandlingen med gradvis tildeling af græsmark har søer haft adgang til den ene halvdel af marken de første ti uger og adgang til den anden halvdel af marken de følgende ti uger. Arealtildeling er udregnet efter at skulle give 280 kg. N pr. ha pr. år. Samtidig er der for alle behandlinger gennemført flytning af fodersted og hytter.
De drægtige blev fodret med 1, 75 Fe valset byg pr. dag. Da denne fodertildeling næppe har dækket mere end cirka 70% af deres behov, har søerne formentlig været motiverede for at græsse og æde ensi-leret grovfoder. De diegivende søer fik 9,7 Fe færdigblandet foder pr. dag. Forsøget er gennemført hos en privat landmand, som har søerne ude om sommeren og inde om vinteren. Forsøget er derfor gen-nemført i perioden fra maj til september.
Søernes rodeadfærd, aktivitetsniveau og placering på marker er observeret én dag hver uge i gennem hele græsningssæsonen. I juli og september er græsdækket kvantificeret vha. telemåling og i september er der udtaget jordprøver til bestemmelse af potentiel næringsstofudvaskning.
Forsøget er netop afsluttet i september og de første, dugfriske resultater præsenteres på økologikongressen.


EPrint Type:Journal paper
Keywords:Udegående søer, trynering, udvaskning, belægningsgrad
Subjects: Animal husbandry > Production systems > Pigs
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > II. 9 (PIGSYS) New systems in organic pig production
Deposited By: Kirkegaard, Lene/LKI
ID Code:1880
Deposited On:04 Nov 2003
Last Modified:12 Apr 2010 07:28
Document Language:Danish - Dansk
Status:Published
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page