home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Vurdering af økologisk produktion i gartneri og frugtavl

Daugaard, Senior scientist Holger (2002) Vurdering af økologisk produktion i gartneri og frugtavl. .

[thumbnail of Vurdering_af_økologisk_produktion_i_gartneri_og_frugtavl.pdf] PDF - English
Limited to [Depositor and staff only]

487kB


Summary

Projektrapporten giver en beskrivelse af den nuværende danske økologiske produktion af gartneriprodukter. Situationen er meget forskelligartet for de mange kulturer, som dyrkes inden for gartneri og frugtavl i Danmark. Rapporten er derfor inddelt i henholdsvis frugt og bær, frilandsgrønsager, væksthusproduktion og planteskoleproduktion.
Inden for frugt- og bærproduktionen dyrkes ca. 3% af erhvervsarealet økologisk. I rapporten er fokuseret på æbler, pærer, surkirsebær, solbær og jordbær. Især inden for solbær og jordbær er økologisk produktion i dag mulig, ikke mindst med fremkomsten af egnede sorter og udviklingen af ny dyrkningsteknik. Inden for æbler er vanskelighederne fortsat store, idet det p.g.a. stort investeringsbehov og lave udbytter er meget vanskeligt at opretholde en rentabel produktion. Inden for pære og surkirsebær er der i dag praktisk taget ingen økologisk produktion, primært p.g.a. manglende forebyggelses- og bekæmpelsesmuligheder for ødelæggende svampesygdomme.
Inden for frilandsgrønsager dyrkes ca. 10% af erhvervsarealet økologisk, men der er store forskelle mellem kulturerne. For gulerødder ligger andelen på omkring 30%, mens den kun er ca. 2% for blomkål og broccoli. I rapporten er fokuseret på løg, hovedkål, gulerod, salat, porre, blomkål og konservesærter, og situationen er meget forskellig alt efter den enkelte kultur. For hovedkål og gulerod er økologisk produktion realistisk og udgør en betydende del af den danske produktion, mens vanskelighederne er noget større inden for f.eks. blomkål/broccoli.
Væksthusproduktionen er langt den største gartneriproduktion i Danmark. Antallet af kulturer er meget stort, med varierende krav og muligheder. I rapporten udvalgt nogle modelkulturer, hvis forhold tilsammen kan repræsentere perspektiver og vanskeligheder i relation til økologisk produktion. Følgende områder med en mindre økologisk produktion er beskrevet: væksthusgrønsager (modelkulturer agurk, tomat, salat), krydderurter og ikke-blomstrende potteplanter (modelkultur Hedera helix). For langt den største del af væksthusproduktionen findes der imidlertid i dag ingen økologisk produktion, og følgende områder er her beskrevet: Blomstrende potteplanter (modelkultur Kalanchoë og Jasminum), afskårne blomster (modelkultur tulipan), småplanter til videre produktion (modelkultur Eustoma) og stauder på friland (mange arter). For hver modelkultur er foretaget en generel gennemgang af kulturforløbet samt en beskrivelse af vanskelighederne ved en eventuel økologisk produktion.
Inden for planteskoleproduktionen er kun ca. 1% økologisk omlagt. Som for væksthusproduktionen er antallet af kulturer meget stort, med varierende krav og muligheder, hvilket i sig selv er en udfordring i relation til økologisk drift. I rapporten identificeres følgende kulturgrupper: frugttræer, frugtbuske, roser, slyngplanter, prydtræer, prydbuske, og allétræer. Rapporten giver en generel gennemgang af dyrknings- så vel som afsætningsmæssige vanskeligheder ved en eventuel økologisk produktion.


EPrint Type:Report
Subjects: Crop husbandry > Production systems > Fruit and berries
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > IV.1 (EXUNIT) Experimental units for research in organic farming systems
Deposited By: Fjord, Miss Camilla
ID Code:165
Deposited On:11 Oct 2002
Last Modified:12 Apr 2010 07:27
Document Language:Danish/Dansk
Status:In Press
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page

Downloads

Downloads per month over past year

View more statistics