Forskning og udvikling i økologisk ægproduktion

Summary in the original language of the document

Nærværende rapport er en beskrivelse og diskussion af forskningsprojekter gennemført under FØJO i årene 1996-1999. I korthed vidste forskningen følgende:
Opdrætning og belægning
Det har vist sig at konventionel opdræt giver en del problemer og der er anvendt en del kræfter på at belyse konsekvensen af forskellige opdrætningsmetoder, herunder lysintensitet, adgang til udeareal, opdræt på blivende sted eller flytning.
Konklusionen fra disse undersøgelser er, at:
 Tidlig adgang til udearealet giver øget brug af udearealet senere, tendens til færre gulvæg og signifikant færre snavsede æg
 Opdrætning i hytte giver større kropsvægt, større ægvægt, færre gulvæg, færre snavsede æg og bedre fjerdragt end opdrætning under konventionelle forhold.
 Lav belægning i æglægningsperioden med 3.5 høner pr. m2 giver højere læggeprocent, bedre fodereffektivitet, tendens til færre gulvæg og signifikant færre snavsede æg samt bedre fjerdragt, dog kun hos de høner, der var opdrættet i stald
Avl og selektion
Avlsmaterialets kvalitet har været en vigtig del af forskningsarbejdet, dels fordi der kun er få avlsvirksomheder tilbage, der sælger afstamninger med en vis æglægningskapacitet, dels fordi disse afstamninger primært er fremavlet med sigte på burægsproduktion.
Den konklusion, der kan drages af de genetiske studier er, at såfremt fjerpilningsadfærd inddrages i et passende selektionsprogram, vil et af de største velfærdsproblemer inden for ægproduktion blive løst.
Parasitter
Et problem, som møder den økologiske høne, er indvoldsorme. Mulighederne for at forebygge på dette område er i projektet blevet undersøgt i forskellige sammenhænge. Konklusionen er, at man må regne med, at indvoldorme altid vil være til stede i en vis udstrækning, når besætningen har adgang til udendørs arealer. Fuldstændig udryddelse er ikke mulig.
I dag findes der kun konventionelle antiparasitære midler til behandling og kontrol af parasitære infektioner. Disse midler anses ikke for at være anvendelige, da tilbageholdelsestiderne er lange. På sigt bør man avlsmæssigt arbejde mod at etablere specielle racer til udendørsproduktion som er resistente mod parasitære og andre infektioner.
Grovfoder
Forsøg med tildeling af grovfoder har haft en positiv effekt på ægproduktion, forbrug af fuldfoder og der var en markant lavere dødelighed. Der kan iagttages mindre fjerpilning og en forbedring af fjerdragtens kvalitet, når der gives grovfoder. Endelig kunne der hvad angår tarmsundhed konstateres en øget kråseaktivitet og øget fermentering i blindtarmene samt lavere antal af coliforme bakterier, laktose negative bakterier og enterokokker.
På temamødet på Forskningscenter Foulum, berettede flere landmænd om græsrodsprojekterne, og deres resultater og erfaringer er beskrevet i denne rapport. I sit afsnit vurderer Arne Bæk Jensen bl.a., at det økologiske opdræt og anvendelsen af kyllingemødre har været en succes idet:
 Kyllingerne har levet under forhold, som har givet en forøgelse af dyrevelfærden.
 Indeklimaet i opdrætsstalden har været godt som følge af et tørt gulv
 Energiforbruget er blevet reduceret
 Den tidlige prægning har haft sin virkning
 I æglægningsstalden sidder ca. 90 pct. af hønerne på siddepindene om natten efter ca. 14 dage
 Noget tyder på, at de høner, som ikke kommer på pindene om natten, også lægger deres æg på gulvet, hvor de overnatter. Hønerne på siddepindene har en bedre redesøgningsadfærd
 Ved indsætning ligger hønerne et pænt stykke over normen for vægt