home    about    browse    search    latest    help 
Login | Create Account

Svovl til husdyrgødet vårbyg og forfrugtseffekt af græsmarker

Eriksen, J. (2002) Svovl til husdyrgødet vårbyg og forfrugtseffekt af græsmarker. Paper at: Gødningsseminar 2002, Nyborg, Viborg og Hovborg, 8.-10. Oktober 2002.

[img] Other
237Kb

Summary

1. Svovl til husdyrgødet vårbyg
For 20-30 år siden udgjorde nedfaldet af S fra atmosfæren op imod 40 kg/ha om året. En reduktion af forureningen fra afbrænding af olie og kul har sænket dette til under 10 kg, og planterne har derfor i dag et reelt behov for supplerende tilførsel af S. Der har dog været tvivl om nødvendigheden af S-tilførsel til husdyrgødet vårbyg, og i en række forsøg er der ikke opnået signifikante merudbytter. Det skal her kort opridses hvilke faktorer, som har betydning for hvornår S-tilførsel er nødvendigt.
Det totale svovlindhold i kvæg- og svinegylle afhænger af tørstofindholdet (figur 1) og udgør typisk 0,2-0,7 kg S pr. ton. Forsøg i raps har tidligere vist at plantetilgængeligheden af S i gylle er meget lav. Kun 5-7% af gyllens totale svovlindhold er tilgængelig for planterne det første år. Årsagen hertil skal sandsynligvis findes i de omdannelser, der sker under lagring. Total-S i gylle er sammensat af forskellige grupper af svovlforbindelser. I frisk gylle findes som regel meget sulfat og kun lidt sulfid. I lagret gylle er sulfat i nogen grad omdannet til sulfid og kulstofbundet svovl. Dette er af betydning, da kun sulfat er direkte plantetilgængelig. Tilstedeværelsen af især sulfid øger desuden risikoen for at svovl i lagret gylle fordamper som den ildelugtende og giftige svovlbrinte.
Udvaskning er en vigtig post på S-balancen. Sulfat udvaskes meget let, og der er stor risiko for at miste S i løbet af efteråret og vinteren. Det har dog vist sig, at efterafgrøder kan være effektive til at forhindre ikke blot udvaskning af nitrat, men også udvaskning af sulfat. Dette gælder især de korsblomstrede arter som olieræddike, men også rajgræs. I figur 2 ses sulfatindholdet i jorden under bar jord, rajgræs og olieræddike om efteråret og i det efterfølgende forår efter nedmuldning. Det fremgår, at begge efterafgrøder kunne fange noget af det sulfat, som var på vej ned igennem profilen. Efter nedmuldning i det efterfølgende forår blev det S, som olieræddike havde optaget, igen frigivet i de øverste jordlag. Ved prøveudtagningen i maj var der endnu ikke sket nogen frigivelse fra rajgræs.
På baggrund af den lave førsteårsvirkning af S i gylle tilrådes tilførsel af S-gødning generelt også på husdyrgødede arealer. Kombinationen af eftervirkning fra mangeårig husdyrgødningstilførsel, lav vinternedbørsmængde og anvendelsen af korttidslagret gylle kan dog forårsage at dette er unødvendigt. Anvendelse af efterafgrøder kan yderligere være med til at sikre afgrødens S-forsyning.
2. Forfrugtseffekt af græsmarker
Græsmarker, hvor plantematerialet bortføres ved slæt, har under normale omstændigheder en god kvælstofudnyttelse, og selv ved store gødningstilførsler efterlades kun ubetydelige mængder overskydende N. Som en følge heraf er N-udvaskningen efter slætgræsmarker oftest meget lav. Afgræsning med f.eks. malkekøer påvirker græsmarkens N-omsætning markant og øger potentialet for tab betydeligt. Årsagen er, at drøvtyggere udskiller 75-95% af den optagne N i gødning og urin, som i stort omfang returneres direkte på marken under afgræsningen. Der sker således en betydelig N-ophobning i afgræsningsmarker og omfanget heraf afhænger af gødningsniveau, fodringsniveau af køer, belægningsgrad og –tidspunkt samt græsmarkens alder og botaniske sammensætning.
Et typisk eksempel på konsekvenserne af ompløjning af afgræsningsmarker ses i figur 3. I et økologisk kvægsædskifte var udvaskningen stigende i to vintre efter ompløjning af afgræsningsmarken. Især i den anden vinter efter vinterhvede var udvaskningen markant større end for de øvrige afgrøder. I den efterfølgende periode (1998-2002) er vinterhvede udskiftet med havre med udlæg af rajgræs efterafgrøde og de foreløbige resultater tyder på en væsentlig reduktion af nitratudvaskningen ved denne ændring af sædskiftet.
Eftervirkningen af 3-årige græsmarker med forskellig sammensætning og benyttelse på udbytte og nitratudvaskning i de efterfølgende kornafgrøder er undersøgt ved Forskningcenter Foulum. Græsmarkerne var ugødet kløvergræs og gødet rajgræs afgræsset med malkekøer som blev fodret med to forskellige niveauer af N i suppleringsfoderet. Som sammenligning blev anvendt ensidig korndyrkning.
Udbytterne var generelt højere med græs som forfrugt end med korn som forfrugt (figur 4), men effekten var aftagende over tid. Efter kløvergræs var udbytteniveauet på 55-58 hkg kerne/ha i ugødede parceller sammenlignet med et maksimalt udbytte efter kornforfrugt på 55 hkg/ha ved en gødningstilførsel på 115 kg N/ha. Dvs. forfrugtsværdien (mængden af N i handelsgødning, som giver den samme effekt) var mindst på 115 kg N/ha. Forfrugtsværdien af afgræsset rajgræs var 90-100 kg N/ha. Andet år efter ompløjning var forfrugtsværdien 60 kg N/ha efter kløvergræs og 40 kg N/ha efter rajgræs, mens der tredje år ikke var nogen eftervirkning.
Gennemsnitlig nitratudvaskning i de tre år var 36, 47 og 21 kg NO3-N pr. ha. Korrigeret for forskelle i afstrømning var der et klart fald over tid efter ompløjning af græsmarkerne. Pr. mm afstrømning blev 111, 98 og 41 g NO3-N udvasket i de tre år efter ompløjning. Gødningstilførsel til korn efter græs havde større indflydelse på nitratudvaskningen end græsmarkernes forhistorie. Nitratudvaskningen blev altid forøget ved middel gylletilførsel (115 kg total-N/ha med 55% NH4-N) og mindst fordoblet ved den høje gylletilførsel (230 kg total-N/ha) i forhold til ugødede parceller. Den forøgede udvaskning skyldes sandsynligvis, at forfrugtsværdien var så stor, at yderligere gødningstilførsel typisk fik mængden af plantetilgængeligt N til at overstige kornafgrødens behov.
I ugødede parceller var den gennemsnitlige nitratkoncentration i afstrømning fra rodzonen 33, 15 og 9 mg nitrat pr. liter i de tre år (figur 5). Det var således muligt efter ompløjning af græsmarker under de aktuelle klimaforhold at holde nitratkoncentrationen i afstrømningen under EU’s maksimale grænseværdi for drikkevand på 50 mg pr. liter, hvis der blev brugt efterafgrøder og gødningstilførslen blev holdt på et lavt niveau. Gødningstilførsel fik i mange tilfælde nitratkoncentrationen til at overskride grænseværdien i de første to år, og suppleringsgødning bør derfor kun tilføres i et omfang, svarende til forskellen imellem græsmarkernes forfrugtsværdi og afgrødens behov.


EPrint Type:Conference paper, poster, etc.
Type of presentation:Paper
Subjects: Soil > Nutrient turnover
Research affiliation: Denmark > DARCOF II (2000-2005) > I.10 (VegCatch) Organic vegetable cultivation methods and use of catch crops
Deposited By: Eriksen, Senior scientist Jørgen
ID Code:1412
Deposited On:30 Sep 2003
Last Modified:12 Apr 2010 07:28
Document Language:Danish - Dansk
Status:Published
Refereed:Not peer-reviewed

Repository Staff Only: item control page