Artikel

Blandingsafgrøder giver gevinst

Interessen for at dyrke proteinafgrøder øges i takt med, at vi nærmer os år 2005, hvor EU-kravet om 100 procent økologisk fodring sætter ind.

Ærter i renbestand er det traditionelle bud på en dansk proteinafgrøde, men blandingsafgrøder kan blive et andet vigtigt værktøj i denne sammenhæng.
Ærter har en stor fordel ved, at de selv kan fiksere kvælstof fra luften og derfor ikke behøver N-gødskning. Men ærter er også tørkefølsomme og ikke særligt konkurrencedygtige. Desuden kan de som bekendt give problemer ved høst i form af lejesæd.
En mulighed er derfor at dyrke ærter og byg sammen til modenhed. Det ser oven i købet ud som om, der er flere fordele ved samdyrkning i forhold til dyrkning hver for sig.

Forsøg viser, at byg kan reducere risikoen for lejesæd i ærterne, så høsten bliver lettere. Samtidig øger byg konkurrenceevnen over for ukrudt, risikoen for visse sygdomme i ærter reduceres, og ærterne presses til at tage en større andel at deres kvælstofbehov fra luften. Desuden vil blandingen typisk give et bedre og mere stabilt udbytte, end hvis man havde delt arealet i to og dyrket byg på den ene halvdel og ært på den anden.


Alternative bud
Lupiner og hestebønner er alternative bud på danske proteinafgrøder. Disse bælgplanter har heller ikke brug for tilførsel af kvælstof, da de som ærter kan fiksere kvælstof fra luften. Fordelene ved de to afgrøder er, at de har et højere proteinindhold end ærter, og samtidig er de lettere at høste, da de bliver stående op. Lupiner har desuden en dybtgående pælerod, der gør, at de ikke er så tørkefølsomme, som ærter og hestebønner og derfor egner sig godt til mere sandede jorde.
I vækstsæsonen 2001 blev der udført forsøg på en JB 1 jord i Sønderjylland og på en JB 3-4 jord på Landbohøjskolens forsøgsgård. Alle proteinafgrøder og blandinger stod flot på JB 3-4, hvorimod udbyttet var omkring det halve på JB 1. Resultaterne fra JB 3-4 er vist i tabel 1.

Hestebønne viste store fordele ved samdyrkning med vårbyg på JB 3-4. Et betydeligt merudbytte blev opnået i byg/hestebønner sammenlignet med byg og hestebønne dyrket i renbestand.
Både byg/ært og byg/hestebønne på JB 3-4 gav en højere proteinprocent i bygkerner, samtidig med at ærter og hestebønner blev presset til at tage en større andel af deres totale kvælstofbehov fra luften.

Lupiner i renbestand havde det højeste proteinudbytte og et stabilt kerneudbytte på begge lokaliteter.
Det ser altså ud til, at byg/ært samt byg/hestebønne har en bedre udnyttelse af lys, vand og næringsstoffer sammenlignet med dyrkning i renbestand. Derimod ser det ikke ud til, at der er nogen fordel ved at dyrke lupiner og byg sammen. Generelt vil dyrkning af lupiner i renbestand være en fordel, hvis proteinudbyttet ønskes maksimeret.

I vækståret 2002 viste forsøg dog, at lupin kan have et stort behov at få styrket sin konkurrenceevne over for ukrudt via samdyrkning med korn.


Udnyt forskellighederne
Man kan ikke bare blande hvad som helst sammen og få et merudbytte. Man kan forvente merudbytte, hvis de to afgrøder, man blander, adskiller sig i måden, de udnytter vand, lys og næring på, og konkurrencen mellem dem derved er minimal.
Den ene kan hente kvælstof fra luften (bælgplanter), og den anden kun fra jorden (korn).
Den ene har et overfladisk rodsystem (ært), og den anden har et dyberegående rodsystem og er i stand til at hente vand og næring fra dybere jordlag (korn)

Merudbytte kan også skyldes
At mængden af ukrudt er reduceret.
At angreb af sygdomme og skadedyr er formindsket.
At risikoen for lejesæd er reduceret.


Økologi og blandingsafgrøder
Samdyrkning af afgrøder hænger godt sammen med nogle af de grundlæggende principper i økologisk jordbrug.
Et af målene i økologisk jordbrug er at opretholde en forskelligartethed i produktionssystemet, hvilket blandt andet kan opnås ved et alsidigt sædskifte, men også via samdyrkning af afgrøder på marken.
Samdyrkning af afgrøder kan også medvirke til at reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse og dermed energiforbruget.
Samdyrkning af frøbælgplanter med korn kan endelig medvirke til større lokal produktion af proteinafgrøder i Danmark, hvorved importen af fodermidler kan reduceres.


Tabel 1: Udbytte i byg/hestebønne
Resultater fra forsøg på på JB 3-4 (tallene i parentes viser gennemsnitsudbyttet af byg og bælgsæd dyrket i renbestand).

Afgrøde
Udbytte
hkg/ha
Protein
hkg/ha
Vårbyg
34
3,5
Markært
49
10,1
Hestebønne
35
10,3
Lupin
42
13,4
Byg/ært
46 (42)
8,8 (6,8)
Byg/hestebønne
39 (35)
9,3 (6,9)
Byg/lupin
34 (38)
6,3 (8,4)


Denne artikel har været bragt i Økologisk Jordbrug den 13. december 2002


Forskningsassistent Marie Trydeman Knudsen,
Landbohøjskolens Institut for Jordbrugsvidenskab.
Adjunkt Henrik Hauggaard-Nielsen,
Landbohøjskolens Institut for Jordbrugsvidenskab.
Forskningsprofessor Erik Steen Jensen,
Landbohøjskolens Institut for Jordbrugsvidenskab.

Udarbejdet den 16. december



Dette dokument hører til datasamlingen Proteiner i økologisk jordbrug. Datasamlingen indeholder faktasider, artikler og gårdrapporter om dyrkning af proteinafgrøder og fodring af økologiske husdyr.

Datasamlingen er etableret af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter og findes på netadressen http://proteiner.okoland.dk.


Archived at http://orgprints.org/00001354